Torndal Lodsejerforening

Referater 2010-2015

Torndal Lodsejerforening
Bestyrelsesmøde den 15/7-2010.

Der var ingen dagsorden til mødet, men den nye bestyrelse konstituerede sig således:
Formand: Ole Strøm, Torndalsrand 9
Næstformand: Katri Søgaard, Ritavej 18
Kasser: Bent Rasmussen, Torndalsvej 20
Vejformand: Erland Christensen, Torndalstrand 10
Projektleder: Vagn Graversen, Ritavej 4
- Bent Rasmussen sørger for at informere Aalborg kommune samt sammenslutningen om formandsskiftet.

Det besluttes på mødet, at der bestilles 2 nye info-kasser, da de nuværende er udtjente. Der diskuteres forslag til kommunikationsmuligheder mellem bestyrelse og lodsejere, og det besluttes, at referater vil blive opslået i kasserne, men at bestyrelsen henviser til hjemmesiden for praktisk info, vedtægter etc.
Bestyrelsen vil gerne opfordre alle der sælger sommerhus om at informere bestyrelsen om navn og adresse på de nye ejere, således at de nye ejere kan modtage et velkomstbrev fra bestyrelsen.
På generalforsamlingen blev der klaget over deponering af affald - dette problem er der fortsat. Bestyrelsen vil sende brev til den pågældende lodsejer og håber, at det vil betyde, at der ryddes op. Bestyrelsen har givet en frist til 15/8-2010.
På generalforsamlingen blev der spurgt til kvaliteten af tømning af septictanke. Bestyrelsen har været i dialog med firmaet, FKS Slamsom, og har overværet en tømning. Tømningen sker efter Aalborg Kommunes foreskrifter og den mængde slam, der returnere til tanken afhænger af længden mellem tanken og tankbilen (det, der er i slangen når tanken er tømt skylles tilbage).
Der står nogle gamle træmøbler på fællesarealet ved Lonevej, disse fjernes, da de ej er bevaringsværdige. Fodboldmålene samme sted bevares.
Ole Strøm vil fremover være hjemmesideansvarlig og sørge for at få lagt de gamle deklarationer ind på hjemmesiden også.
Parkeringsproblemer ifm marked om lørdagen synes at være løst - parkeringsvagten gør et godt arbejde på disse dage.
//katri søgaard

Bestyrelsesmøde den 23. oktober 2010.
Til stede: Ole, Vagn og Katri
Afbud: Bent og Erland

Ole giver besked til Vagn om salg af huse, således at alle nye kan få brevet om ordensregler i foreningen.
Affaldsproblemet på Torndalsvej er bragt i orden.
Torndalstrand 1 -5- 7 vil gerne have vejmaterialer leveret næste gang.Mht Lonevej skal Erland indlede dialog med John Madsen ang. Størrelsen på det knuste beton, der leveres.
Info-kasserne er bestilt. Den, der skal stå på Torndalstrand vil ikke blive opsat på en vejpæl, som det er tilfældet i dag.
Der er fældet træer på Torndalstrand. Under mødet besigtigede bestyrelsen området, og de resterende træer bør ligeledes fældes. Bestyrelsen er usikker på om det er træer der står i skellet, og dermed tilhører campingpladsen eller det er foreningens. Det vil Ole finde ud af med campingpladsen.
Fremover ønskes bestyrelsesmøder afholdt lør- eller søndag formiddag fra kl. 10.
Intet til eventuelt.

// Katri Søgaard
 

 

 

Bestryrerlsesmøde
19/3-2011
Alle til stede.

Veje og grøfter:
Vejene er flere steder i dårlig stand. Det aftales, at der må gøres noget snarest. Vagn kontakter firma herom. Den enkelte grundejer skal naturligvis selv fylde huller op ved behov.
Grøften på friarealet ml. Ritavej og Torndalsvej skal renses. Enkelte steder blev renset sidste år, men ikke ordenligt, så Erling tager kontakt til firmaet. Under snerydningen er der skubbet grus i grøfterne. I indeværende år (2011) varetager grundejerforeningen oprydningen heraf, men fremadrettet må det tilfalde den enkelte grundejer.
Træer langs Torndalstrand:
Stien ved campingpladsen er endnu ikke tinglyst. Vi afventer kommunen; Bent har kontakten til kommunen. Vdr. Træerne langs Torndalstrand vil bestyrelsen undersøge prisen for at få dem fældet.
Generalforsamling:
Generalforsamlingen bliver søndag den 12/6-2011 kl. 9 - 12, og der serveres morgenkaffe. Bestyrelsen skal have forslag til generalforsamlingen senest den 29/5 og tilmelding til generalforsamling skal ske senest den 27/5 til Vagn på telefon 98753013 (mellem kl. 18 - 20 på hverdage). Der vil blive udsendt indbydelse samt regnskab.
Bent og Vagn ønsker genvalg, mens Ole er på valg.

Bestyrelsen gør alle opmærksomme på, at vejene SKAL holdes frie af hensyn til udrykningskøretøjer, ligesom det skal bemærkes, at der ifølge vedtægterne IKKE må drives forretning fra sommerhusmatriklen. I forbindelse med kørsel med tunge køretøjer, der ødelægger vejene, pålægges det den enkelte grundejer at udbedre dette.

Næste bestyrelsesmøde er den 24/4-2011 kl. 10 hos Katri.

//katri

Bestyrelsesmøde 24. april 2011.
Alle til stede.

Godkendelse af referat: Referatet godkendes med følgende bemærkninger:
- Angående valg af bestyrelse på generalforsamlingen - se næste punkt.
- Angående vedligeholdelse af grøfter; det er ikke meningen, at den enkelte grundejer skal stå for den generelle vedligeholdelse af grøfterne, men forvoldes der skade på/ved grøfter fx forbindelse med snerydning og påkørsel af grus, da er det den enkelte grundejer selv, der skal stå for oprydning.
Generalforsamling:
På valg er Ole Strøm, Vagn Graversen og Bent Rasmussen. Ole Strøm ønsker ikke genvalg. Dette er i overensstemmelse med vedtægterne stk. 5 (vedtægter godkendt på generalforsamling 1995 og 1996).
Bestyrelsen vil trykke eksemplarer af vedtægterne til udlevering på generalforsamlingen, og de kan ligeledes ses på hjemmesiden www. Torndallodsejerforening.dk - under fanen "bestyrelsen".
På generalforsamlingen vil der være kopi af referat fra Repræsentantskabsmødet af den 16. november 2010.
Bestyrelsen udsender snarest indbydelser til generalforsamling.
Træer og stier:
Der afventes pris på fældning og fjernelse af træer langs stien ved campingpladsen.
Bestyrelsen har kontaktet Aalborg Kommune angående tinglysning, og vi afventer fortsat kommunen.

//katri

Bestyrelsesmøde den 26. juni 2011.
Til stede: Vagn, Erland, Bente og Katri
Afbud: Bent

Bestyrelsen konstituerer sig således:
Bente S. Walsted vælges som formand, enstemmigt.
De resterende pladser forbliver uændret.

1) Parkering under marked om lørdagen ved Lagunen.
De sidste 2 lørdage har parkeringen været i orden - man har kunnet komme forbi uden problemer. Bestyrelsen vil dog være opmærksom på hvordan det fremover afvikles, da indkørslen til Torndalsvej ikke må blokeres mht rednings- og udrykningskøretøjer.
2) Fuldmagten til banken skal ændres, således at Bent har den.
3) Sammenslutningen skal have besked om formandsskiftet, det tager Bente sig af.
4) Formandsændringen skal rettes på hjemmesiden, det tager Katri sig af.
5) Træerne langs Torndalstran kigger Erland på. Der skal findes ud af hvis de er inden bestyrelsen foretager sig mere i sagen.
// katri søgaard
Bestyrelsesmøde 4. september 2011. 
Til stede: Bente, Bent, Erland og Katri
Afbud: Vagn

Referat godkendt.
Der har i sommeren været en episode med ambulance og akutbil, der en lørdag ikke kunne komme igennem pga parkerede biler. Bestyrelsen har forinden taget kontakt til Park og Vej i Aalborg Kommune og bedt dem kigge på forholdene. De har oplyst at de skulle mødes med politiet den 17. august og sammen med dem finde en løsning. Bestyrelsen afventer denne afklaring, og vil naturligvis holde Jer orienteret.
Stien til vandet er det aftalt med John Madsen, at han planer hurtigst muligt.
Der er rettet henvendelse til bestyrelsen angående høj fart på Lonevej. Bestyrelsen diskuterer bl.a. oprettelse af shikaner. Dette findes dog uholdbart, da snerydning fx ikke vil kunne gennemføres, lige som udgifterne til vedligeholdelse vil blive meget store. Da det formodes at være personer, der har hus i området, opfordrer bestyrelsen til at man kommunikerer med de, der måtte køre med for høj fart.
I starten af Lonevej er der problemer med store vandmængder, når det regner, og bestyrelsen arbejder videre med forskellige løsningsforslag.
Grøfterne skal gåes efter, og bestyrelsen tager kontakt til regionen mhp at få oprenset deres grøfter langs Strandvejen.
Det aftales at Bent og Vagn deltager i møder i sammenslutningen.
Økonomien gennemgåes. Det ser fornuftigt ud. Der gives for tiden meget lave renter, så for at få mest mulig ud af vores penge, vælger bestyrelsen at fastfryse en del af indestående til en højere rente.
Træerne langs Torndalstrand vil blive fældet i løbet af dette efterår. Det er klarlagt, at træerne er foreningens og at campingpladsens hegn står i skel.

//katri søgaard

 

Bestyrelsesmøde i Torndal Lodsejerforening den 08.04.2012

1                                        Aalborg kommune har oplyst, at de i løbet af sommeren vil tjekke grøften ved Strandvejen og såfremt der vurderes at den skal renses vil dette ske umiddelbart efter.

Bestyrelsen  har haft kontakt med kommunen vedr. lokalplanen. Denne er i gang, men ikke færdig inden for overskuelig fremtid.

Bestyrelsen vedligeholder stien ml. Torndal Strand og Lagunen, der er træer som skal beskæres, og ukrudt, som skal fjernes. Dette vil også ske inden for overskuelig fremtid .

 

 

2                                        Generalforsamlingen afholdes lørdag den 09.06.12. Kaffe/rundstykker fra kl. 09.30

Generalforsamlingen starter kl. 10.00.

Bestyrelsesmedlemmer: Erland og Katri er begge på valg og genopstiller.

Revisor Jørn er på valg 2012 – der tages kontakt til Jørn ift. om han genopstiller.

Revisor Bjarne på valg i 2013

Der skal ligeledes vælges 2 revisorsuppleanter, som vælges ét år af gangen

Bestyrelsessuppleanter – 2 stk – er ligeledes på valg, vælges for ét år af gangen.

Indkaldelse til generalforsamlingen vil blive udsendt umiddelbart efter den 22.04.12.

Der vil på Generalforsamlingen blive opfordret til at sende mailadresse, navn/adresse             (både sommerhus og hjemadresse) og tlf.nr. til bestyrelsen.  Det vil være nemmere at kontakte den enkelte lodsejer ved evt. indbrud, vandskade eller lign., når vi har de rigtige oplysninger på medlemmerne.

3                                        Bestyrelsen  undersøger om Hjertestarteren på campingpladsen fortsat er til rådighed eller  hvor den nærmeste hjertestarter findes og i hvilke tidsrum den er tilgængelig.

 

Der opsættes seddel i foreningens kasser med besked om, hvor nærmeste hjertestarter findes, dette skal stå på dansk, tysk og engelsk.

Næste bestyrelsesmøde er den 22.04.2012.

 

Bestyrelsesmøde i Torndal Lodsejerforening

Den 22.04.12

Alle bestyrelsesmedlemmer til stede.

Dagsorden:

1                                        Generalforsamling

2                                        Evt.

 

 

Generalforsamling:

Generalforsamling i Torndal Lodsejerforening  er planlagt til lørdag den 09.06.12. Morgenkaffe kl. 09.30, generalforsamling starter kl. 10.00. generalforsamlingen afholdes på Lagune Kroen, som tidligere år.

Tilmelding o.lign. kan læses i indkaldelsen, som sendes til foreningens medlemmer i slutningen af april mdr. Indkaldelsen kan også læses på foreningens hjemmeside www.torndallodsejerforening.dk  fra slutningen af april mdr. Regnskab medsendes indkaldelsen og kan ligeledes læses på foreningens hjemmeside.

Informationshæfte 2012 udleveres på generalforsamlingen .

 

Evt:

Hjertestarteren på Lagunen Strand Camping er til rådighed for områdets beboere. Hjertestarteren findes i receptionen ved campingpladsen.                                                                                                                               Oplysning om hjertestarter sættes i foreningens kasser med tekst på dansk, tysk og engelsk og i farvet papir.

 

 

Referat fra bestyrelsesmøde i Torndal Lodsejerforening den 16.02.2013

Fælles arbejdsdag for bestyrelsen den 23.03.13: bestyrelsen efterser fællesarealer, grøfter, stier. I forbindelse med bestyrelsen går rundt i området og efterser fællesarealerne mm., vil vi tjekke om der er behov for beskæringer af træer og buske ud mod veje. Såfremt der er behov for dette, vil sommerhusejeren få et brev i postkassen med opfordring til at udbedre problemerne. Såfremt der er behov for beskæringer i skel mellem naboer opfordres der til, at man taler med naboen om problemet og i fællesskab udbedre problemerne.

Vedr. problematikker med parkering i forbindelse med afholdelse af Lagunemarkeder: vi oplever hvert år i forbindelse med markederne problemer med gæster til markedet blokerer vejene til sommerhusene, så hverken udrykningskøretøjer eller beboer kan komme forbi parkerede biler og til deres sommerhuse. Politiet har været kontaktet og de har oplyst, at de ikke kan lave permanente afskærmninger, men at foreningen kan opsætte stolpe med bånd på markedsdage. Problemet med dette er, at der skal være en eller to personer, som melder sig til at opsætte stolpe/bånd fredage aften eller tidligt lørdag morgen og igen fjerne det lørdag aften. I den forbindelse kontaktes købmanden for at undersøge om han evt. kender nogle, som vil påtage sig opgaven – det er vigtigt at det er personer, som vil gøre det hver markedsdag.

Såfremt der er medlemmer i Torndal Lodsejerforening, som vil påtage sig opgaven, kan vedkommende kontakte Vagn for at høre nærmere om opgaven.

Generalforsamlingen 2013: Torndal Lodsejerforening afholder generalforsamling den 09.06.2013 på Lagunekroen, der serveres morgenmad fra kl. 09.30 og generalforsamlingen starter kl. 10.00. Bent Rasmussen, Vagn Graversen og Bente Søvind er på valg – alle genopstiller. Indkaldelse og foreningens regnskab udsendes i henhold til foreningens vedtægter.

Venlig hilsen

Torndal Lodsejerforenings bestyrelse

 

 

 

 

Bestyrelsesmøde den 14/07-13

 

Bestyrelsen skulle konstituere sig og har valgt at fortsætte med de samme poster.

Formand: Bente

Næstformand: Katri

Vejformand: Erland

Kasserer: Bent

Allround: Vagn

 

Der er undersøgt mulighed for at få lagt knust asfalt på vores veje, prisside kr. 200.000,- for Torndalstrand, Torndalsvej, Lonevej, Ritavej. hvilket bestyrelsen vurderer, er alt for dyrt. Der vil blive undersøgt flere muligheder.

P-pladsen over for Købmanden: bestyrelsen har flere markedsdage været forbi p-pladsen og kan se at det fungerer med afspærringen. Der har været lidt kaos én lørdag grundet afspærringen var sat forkert op.

 

Iflg. lokalplanen aftales der, at alle bestyrelsesmedlemmer læser gammel og ny og herefter mødes igen den 28.07.13.

 

Bestyrelsen er gjort opmærksom på flere utilfredse lodsejere ift. tømning af septitanke (også uden for vores egen forening). Ved utilfredshed med tømning af septitank opfordres der til, at lodsejere selv retter henvendelse til både det udførende firma og Aalborg kommune med klage, ellers skal vi ikke forvente bedring. Bestyrelsen vil ligeledes gerne have det oplyst, da vi vil prøve at lave statistik over utilfredshed.

 

 

Der er rygter om, at Aalborg kommune stopper kloakering i området, dette er bestyrelsen ikke bekendt med. Aalborg kommune bliver kontaktet vedr. rygtet.

Når bestyrelsen ved mere, vil dette blive offentliggjort i kasserne og på hjemmesiden.

 

 

 

Bestyrelsesmøde den 28/07-13

 

Eneste punkt på dagordenen er Lokalplanen.

Bestyrelsen har indsigelser til lokalplanen og disse sendes til Aalborg kommune.

Bestyrelsens brev til Aalborg kommune kan ses på vores hjemmeside:

www.torndal-lodsejerforening.dk

 

Indsigelserne skal være Aalborg kommune i hænde senest den 11.09.13.

 

 

 

Den 12.08.2013

 

 

Svar på og indsigelse mod godkendelse af Lokalplan 9-6-103 i forbindelse med modtagne materiale vedr. forslag til Lokalplan 9-6-103 Lagunen, Hals Strand Camping.

 

 

Vedr. orientering om forslag til lokalplan mv. for Lagunen, Hals Strand Camping.

 

Vedr. stien fra Torndalstrand til Lagunen: Betingelserne for, at ny bebyggelse må tages i brug er, at: hele stien skal være anlagt i 3 meter bredde, også på Torndalstrandsiden, hvor den kun er anlagt i ca. 2 meters bredde, det er Campingpladsens ejere, som skal anlægge stien som erstatning for den gamle sti som løb over F.

Dette iflg. aftale mellem Aalborg kommune, Torndal Lodsejerforening og Campingpladsens ejere tilbage i 2008.

 

Der er i lokalplanen ikke præciseret, at til enhver tid ejere af Campingpladsen Lagunen, Hals Strand Camping skal vedligeholde stien nord/syd fra Lagunen til Torndalstrand fællesareal (gældende på campingpladsens område), samt at denne sti ikke må blokeres af parkerede biler, markedsboder, stænger med tove o.lign. på blandt andet markeds-dagene, men at der til ehver tid er fri passage for brugere af stien fra Torndalstrand til Lagunen.

Iflg. modtagne tegning over placering af sti (nord/syd) gøres der indsigelse mod, at denne flyttes fra nuværende placering  C1 til E, som vist på tegningen. Nuværende placering blev aftalt mellem Torndal lodsejerforenings bestyrelse, naboer, Campingpladsens ejere og Teknik og Miljø Aalborg kommune på mødet i 2008 og nuværende placering er dermed godkendt af Campingpladsens ejere og stien skal ikke flyttes mod vest. Idet stien tidligere er godkendt af campingpladsens ejere og ejerne har etableret nuværende sti forventes nuværende placering fastholdt. dette bør ikke stå til diskussion.

Såfremt campingpladsens ejere får tilladelse til at opsætte hegn omkring F, D1, E og C1 skal der isættes to låger, som giver fri passage mellem Torndalstrands fællesareal og C1, D1 til Lagunen. Således at der kan ske fri passage fra Torndalstrand til Lagunen.

Der er tidligere fra Plan & Byg oplyst, at der ved ny Lokalplan ville blive tinglyst og gennem enten tinglysning eller Lokalplan, vil blive præciseret at al vedligeholdelse af sti placeret Nord/Syd sker af til enhver tid ejere af Campingpladsen beliggende på Lagunen, Hals Strand Camping.

 

 

Beplantning:

Nuværende lokalplan vedr. opsætning af hegn/beplantning efterleves ikke, Trådhegnet er placeret i skel og ikke som beskrevet i lokalplanen, hvor trådhegn må placeres gemt i beplantningsbælte. I 2008 besigtede Aalborg kommune hegnet og kunne på daværende tidspunkt konstatere at hegnets opsættelse ikke opfylder Lokalplanen og der har siden været gentagne indsigelser mod placeringen af trådhegnet uden campingpladsens ejere har efterlevet Lokalplanen.

Vi forventer, at Aalborg kommune sørger for, at Campingpladsens ejere efterlever Lokalplanen og dermed overholder reglerne for placering af hegn og beplantningsbæltets bredde.

Dette gældende samtlige hegn omkring Campingpladsens areal med beplantning, af flora som findes i området, på begge sider af trådhegnet og i den bredde der ligeledes forlanges og er beskrevet i lokalplanen 7.23 og at denne del af Lokalplanen udføres inden udgangen af 2013, idet campingpladsens ejere allerede gennem flere år har været bekendt med, at trådhegnet er opsat ulovligt.

 

 

Vedr. ændring af parkeringspladser:

Torndal Lodsejerforening indgiver indsigelse over at parkeringspladserne med den nye Lokalplan bliver kraftigt reduceret ved ibrugtagelse af C1 som byggefelt – fremover vil der, såfremt der godkendes byggeri på C! kun være mulighed for parkering på arealet E.

I dag bliver C1 også brugt som absolut nødvendig parkering på markedsdage. Selv på trods af at både Torndalsvej og Torndalstrand også har meget store problemer med massivt ulovligt parkerede biler på disse veje, hvilket gør at adgangsvejende på markedsdage næsten er blokeret. Dette kan medføre at beboerne kan være ilde stedt (med tab af liv og ejendom til følge), da brandbiler og akutbiler kan risikere at få problemer med at komme fra den offentlige parkeringsplads på vestsiden ind i Torndalsvejområdet. Dette vil, såfremt Lokalplanen vedtages med parkering på kun E samt på den lille offentlige parkeringsplads mod vest blive totalt uoverskueligt.

Vi har haft en længerevarende dialog med Park & Vej og Politi omkring disse parkeringsproblemer – disse har forståelse for problematikken, men har ikke vist nogen vilje til at medvirke til en løsning, de har blot henvist til, at det er Campingpladsens ejeres ansvar, at der er tilstrækkelig med parkeringspladser til rådighed og disse er styret med parkeringsvagter. Vi har forholdt Campingpladsens ejere dette, men de har ikke ønsket at løse problemerne.

 

Vedr. tilladelse til opførelse af butikslokale.

Der henvises til allerede eksisterende Købmandsbutik og det er uforståeligt, at der kan gives tilladelse til endnu en butik, da Lokalplanen netop synliggør, at der ikke må opføres butik på Campingpladsens matrikel. Der er ikke plads til 2 butikker og nuværende Købmand har eksisteret i mange år (siden 1974). Godkendelse til opførelse af butikker på Campingpladsens matrikel vil gøre at enten denne eller allerede eksisterende købmand lukker og efterlader tomt lokale, hvilket ikke er gunstig for gæsterne i området at se på.

Der henvises til Deklaration af 20 dec. 1974 * A26660:

Undertegnede ejere bestemmer herved med virkning for os og efterfølgende ejere af følgende ejendom Matr. nre. 9e, 9am, 9an, 38b, 38d Hou by, Hals sogn, at der på de omhandlende ejendomme ingensinde må opføres købmandsforretning, bagerforretning, slagterforretning eller andre forretninger, som i væsentlig grad konkurrerer med den på parcel af matr. 38b, 38c 38d, Hou by, Hals sogn påtænk opført virksomhed. ……….

Underskrevet bl.a. Tinglysningsafdelingen, Retten i Aalborg og indført i dagbogen for Aalborg by- og herredsret den 20.12.1974.

 

Bestyrelsesmøde den 01.12.2013

Hos Vagn

Til stede: Vagn, Bent og Bente

 

Dagsorden:

1                           Møde i Sammenslutningen vedr. b.la. kloakering: mundtlig orientering vedr. mødet i Sammenslutningen og drøftelse af evt. udmelding derfra. Vi drøftede: hvad skal vi med medlemskab i Sammenslutningen, da sammenslutningen ikke ”kæmper” for lodsejerne, men blot giver kommunen ret.

Vi drøftede om vi skal sende forslag til Generalforsamlingen 2014 om udmelding – pt. betaler vi kr. 1428,00 årligt til Sammenslutningen

2                           Vejene, hvad gør vi fremadrettet? Torndalsvej er fortsat meget hullet og ut. sender ny mail inkl. billeder til kommunen om, at ordne vejene.  Torndalstrand har få huller i starten af vejen, ellers pæn vej. Vejene er efter henvendelse til kommunen tidligere blevet kørt lemfældigt over.

Der skal holdes møde med de to veje som benytter Torndalstrand for at drøfte pris på brugsret fremadrettet. Udregning sker på baggrund af antal lodsejere/sommerhuse på vejene. Sker der ikke enighed spærres vejen af fra Torndalstrand – iflg. Sammenslutningen er dette lovligt.

Vedligeholdelse af vejene fremadrettet sker ved at vi (Vagn) indhenter tilbud fra Ørum, John Madsen og Essendrop. Ørum skal have en underleverandør til at fylde på. Der skal rapses 2 gange årligt (forår og efterår) og tilbuddet skal være gældende i 2 år.

Vedr. kloakering og efterfølgende vejbelægning drøftede vi evt. knust asfalt og fortsat depoter langs vejene.

3                           Økonomi: sund økonomi i foreningen.

 

 

Bestyrelsesmøde den 04.07.2014

Referat:

Konstituering af bestyrelsen:

Formand:                                                                                                                                                                           Bente Søvind                                                                                                                                                  Torndalstrand 12

Næstformand:                                                                                                                                                                Katri Søgaard                                                                                                                                                                   Ritavej 18

Kasserer:                                                                                                                                                                              Bent Rasmussen                                                                                                                                                           Torndalsvej 20

Vejformand:                                                                                                                                                                      Erland Christensen                                                                                                                                                 Torndalstrand 10

Projektleder:                                                                                                                                                                         Vagn Graversen                                                                                                                                                                   Ritavej 4

 

Bestyrelsen sender forespørgsel til Ulsted Vandværk vedr. lavt vandtryk om sommeren, da vandtrykket er lavere om sommeren end resten af året og det lave tryk er til gene for brugere af sommerhusene.

Bestyrelsen kontakter Aalborg kommune vedr. vedligeholdelse af sti til vandet (Torndalstrand).

Bestyrelsen lavet opdateret adresse og mailkartotek på lodsejerne i foreningen, da de udleveret adresseoplysninger fra Aalborg kommune i flere tilfælde ikke stemmer overens med medlemmernes adresser, derfor opfordres medlemmer, som ikke allerede har sendt oplysninger til bestyrelsen i år, om at sende mail med navn, sommerhusadresse, privatadresse, tlf.nr til formanden.

 

Næste bestyrelsesmøde afholdes den 04.10.14. Såfremt der er noget som lodsejerne ønsker bestyrelsen skal drøfte kan du/I rette henvendelse til et af bestyrelsesmedlemmerne inden den 04.10.14.

 

Bestyrelsesmøde i Torndal Lodsejerforening

Den 08.02.2015

 

1                                        Regnskab:

  • Økonomien ser god ud. Der har været mindre udgifter til vedligeholdelse af veje end forventet.

 

Budget:

Der forventes ekstra udgifter til medlemsmøder i forbindelse med den kommende kloakering.

 

2                                        Vejene:

Der er store huller i Kongevejens belægning, der har været skrevet til Aalborg Kommune, som oplyser at der først vil ske udbedring i løbet af foråret.

Der er huller i vejen (Torndalstrand), som ligeledes udbedres i foråret – foreningens udgifter.

Bestyrelsen har fået 2 henvendelser fra lodsejere på Torndalsvej (stikvej hertil) grundet vejens tilstand.

Bestyrelsen har besigtiget vejen, som er meget mudret. Dette kan skyldtes det våde efterår/vinter vejr. Der vurderes at grundet vejret vil det ikke være optimalt at udbedre forholdende pt., men gøre det i foråret, da det på nuværende tidspunkt er for vådt til udbedring vil være holdbart. Bestyrelsen drøftede muligheden for evt. at køre store sten på efter planering af nuværende vejbelægning. Dette drøftes med professionelt fagfolk.

Der er forslag om at asfaltere Torndalstrand frem til stikvejen til stikvejen ind til Torndrup Skovvej/Torndrup Alle (ca. 100 m.), forslag drøftes med de to foreninger, som benytter det øverste stykke af Torndalstrand.

 

3                                        Hjertestarter:

Der er opsat Hjertestarter ved lagunekroen. Der efterlyses medlemmer, som kan kontaktes i forhold til brug af hjertestarteren. Personer, som kan være behjælpelig ved brug, som kan kontaktes telefonisk.

 

4                                        Kloakering:

Bestyrelsen tager kontakt til de foreninger, som allerede har fået kloakeret, dette for at høre deres erfaringer i forhold til priser, tilfredshed m.m.

Det anbefales, at det enkelte medlem tager foto af vej, grund o.lign. inden og efter kloakering som dokumentation for vejens og grundens tilstand, da det firma, som til den tid skal udføre arbejdet skal efterlade veje og grund så vidt det er muligt i samme stand som før arbejdet påbegyndes. Kommunen har taget foto af udvalgte steder og bestyrelsen tager ligeledes fotos samme steder inden arbejdet påbegyndes.

 

5                                        Ekspropriation:

Der er indkaldt til møde vedr. ekspropriation Torndalstrand, hvor Vagn, Erland og Bent deltager i mødet.

Mødet finder sted Torndalstrand 11, torsdag den 26.02.15 kl. 09.00 – Bente tager kopi af det udsendte materiale (Bent har modtaget fra kommunen) og videresender til Vagn, Bent og Erland.

 

6                                        Evt.:

Bestyrelsens årlige arbejdsdag er aftalt til den 04.04.15 (påskelørdag), hvor vi som tidligere vil gå gennem vores foreningsareal og se om alt er ok, herunder også fællesarealerne.

 

Generalforsamling i Torndal Lodsejerforening afholdes søndag den 14.06.2015 kl. 10.00 på Lagune Kroen.

Der er morgenkaffe fra kl. 10.00.

Indkaldelser til generalforsamlingen udsendes senere.

 

 

Referat fra Bestyrelsesmøde i Torndal lodsejerforening d. 04.04.2015

Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøde inden den årlige arbejdsdag påbegyndes.

Der afholdes generalforsamling i Torndal Lodsejerforening søndag den 14. juni 2015 på restaurant Lagunen.

Kaffe/the og rundstykker serveres fra kl. 09.30-10.00, hvor generalforsamlingen starter.

Der er fejlagtigt i sidste referat noteret, at der er kaffe m.m. fra kl. 10.00, vær obs. på at det er fra kl. 09.30-10.00.

Tilmelding er nødvendigt, se frist for tilmelding i indbydelsen, som sendes inden for kort tid. Vagn modtager tilmeldinger – telefoniske tilmeldinger kan ske i perioden fra den 08. juni til og med den 11. juni 2015 i tidsrummet kl. 17.00-19.00 – vær rar og respektere tidsrummet for telefoniske tilmeldinger, idet det ikke kan forventes at Vagn tager sin telefon uden for det oplyste tidsrum.

Tilmeldinger via mails modtages fra indbydelsen er modtaget og frem til og med den 11. juni kl. 19.00.

Forslag, der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal være Bent Rasmussen, Torndalsvej 20, 9370 Hals i hænde senest lørdag den 30.05.15 kl. 12.00, forslag modtaget efter fristen vil ikke blive behandlet på generalforsamlingen.

Bredbånd har kontaktet foreningen og er inviteret til at komme og fortælle om deres tilbud i slutningen af vores generalforsamling (under punktet evt).

Indbydelse til generalforsamling vil være at læse på foreningens hjemmeside snarest muligt. www.torndal-lodsejerforening.dk

 

Efter bestyrelsesmødet afholdt bestyrelsen den årlige arbejdsdag, det var hyggeligt at snakke med Jer medlemmer, som vi mødte rundt i området.

Der var som tidligere år pænt i vores område, dejligt at se, at der ikke er efterladt affald m.m. i området.

Foreningen har 50 års jubilæum i 2016 og bestyrelsen efterlyser fortsat materiale i form af billeder m.m. gennem tiden, gerne med små kommentarer til, da vi håber på at kunne indhente så meget materiale, at vi kan udarbejde et jubilæumshæfte.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Bestyrelsen afholder nyt bestyrelsesmøde den 31.05.2015, og har du et emne, som du ønsker at bestyrelsen skal drøfte, er du velkommen til at sende dette til bestyrelsen senest den 29.05.15.