Torndal Lodsejerforening

Generalforsamling

Generalforsamling 2021

Generalforsamling 8. august 2021

59 fremmødte, 38 stemmeberettigede

Velkosmt ved formand Vagn Graversen

Ole Strøm vælges til dirigent, og det kan konstateres, at indkaldelsen til generalforsamlingen er rettidig.

Formandens beretning:

”Velkommen til Genralforsamling i Torndal Lodsejerforening. Det er på grund af coronaen, lang tid siden at vi har kunnet være samlet.

Vi vil nu afholde den generalforsamling, som blev aflyst netop på grund af corona, og vivil forslå, at vi ellers rykker den generalforsamling, der skulle have været i år, sådan at der til næste år er 3 på valg. Det ville ikke være særlig godt hvis der pludselig var 5 helt nye i bestyrelsen. De 3, der ikke er på valg i år har sagt ja til et år mere.

Siden sidste generalforsamling har vi haft en vinter med meget store vandproblemer på nogle af grundene. Vi har været obs på problemerne og havde kontakt til Ålborg kommune, og efter en del skriveri frem og tilbage fik vi 1. gravet grøft nede ved vandet, så vandet kunne løbe mere frit og der blev efter mange diskussioner givet grønt lys til at grave en rende gennem stranden. Vi havde besøg af Miljøafdelingen, så de kunne se, at vi ikke lavede noget, som vi ikke måtte. 2. igen efter mange samtaler og skriverier har vi fået lov til, at de grundejere, der ønsker at prøve at lave brøndboringshuller for måske at komme af med vandet på den måde, kan søge kommunen om tilladelse – og der ligger skema på vores hjemmeside. Men vi er opmærksomme på problemet og sørger for at grøfter og rør hvert år bliver spulet og renset.

Angående vores veje, så er det et område, hvor der altid kan være en vis uenighed om hvor gode eller dårlige de skal være. Hvis de er for gode, så kommer der klager over at der køres for stærkt og er de for dårlige, så er klagerne at bilerne ødelægges. Vi mener selv, at vi har haft fokus på vore veje, og at de i langt det meste af tiden er i god stand. Vi er meget godt tilfredse med at have fået knus asfalt på vore veje; det støver knap så meget som grus og vi er fra bestyrelsens side enige om, at det er en belægning, der hører til i et sommerhusområde.

Angående Kongevejen, så den jo blevet lukket af Mikkelmark og senere Nordmark. Lige fra starten har bestyrelsen været imod en lukning af Kongevejen, da vi var overbevist om at der kunne opstå problemer for beredskab og politi. Det har vist sig at være tilfældet, desværre. Heldigvis ikke i vores eget område, da vi har flere muligheder for at komme på Kongevejen. Sammenslutningen arbejder på at løse problemet og er i kontakt med kommunen og vejdirektoratet – så vi håber, at det løsses, så der ikke kommer flere sager med fare for at menneskeliv går tabt.

Omkostningerne til vedligehold af vejene er store. Vi har mange gange opfordret til, at man lige tog en skovl og fik ordnet ud for sig selv, men det er der desværre ikke mange, der gør – men en stor tak til de, der har gjort det. Alt i alt har vi udgifter i løbet af året som er høje, men vi har fået forhandlet os frem til, at den første renovering i år blev gratis – så over 2 år ser det godt ud. Vi har, for at holde udgifterne nede, købt en vejhøvl, så vi har mulighed for at køre ud. Så vi forventer at  kunne spare en renovering af vejen om året. Samtidig opfordrer vi alle til at overholde hastigheden på max 20 km/time, så støv og vedligeholdelse minimeres.

På vores arbejdsdag var vi rundt og vi kunne konstatere, at vores koloni ser rigtig godt ud. Der er kun få steder hvor det halter, men det er der ikke meget at gøre ved. En lille opfordring: vi slår græsset på stierne, men nogle steder hænger der grene ud over stien – hvis grundejeren med et træ ud til en sti vil sørge for at få klippet til, så vil det hjælpe meget.

Vores hjertestarter på Lonevej har været ude at løbe 2 gange, men heldigvis var der ikke brug for den da løberen kom frem. Conny har ønsket at blive fritaget for at være hjerteløber, og der skal lyde en stor tak til Conny for indsatsen. Birthe har overtaget, også stor tak for det.

PÅ vores strand på Trorndal Strand har vi fået sat bord og bænk op, så man har mulighed for at nyde en kop kaffe eller bare udsigten. Sættet er sponsoreret af Lone og Erland – en stor tak for det, og det er dejligt at se at sættet allerede er flittigt brugt.

Kasser Bent Rasmussen har solgt sit sommerhus og derfor er 1. suppleant Aksel Larsen trådt ind i bestyrelsen, men da det er en vigtig post, har Bent lovet at han fra sidelinjen ville gøre det færdigt, og derfor er Bent her i dag. En stor tak til Bent for det kæmpe stykke arbejde, han har ydet igennem alle årene. Du har været flittig og rigtig god, når der skulle tages brydetag med Ålborg kommune. Vi kommer til at savne dig, men ønsker dig alt godt i fremtiden.
Som det fremgår af dagsordenen, så ønsker Ruth ikke at fortsætte i bestyrelsen, og der skal også lyde en stor tak til Ruth for hendes arbejde og ikke mindst referater. Pas godt på Ejnar og alt godt fremover til dig også.

Her efter corona har der været et par henvendelser vedrørende støj fra både naboer og Lagunen. Det drejer sig om høj musik. Der er lovgivning på området, og vi opfordrer til at man overholder disse love; og skal der klages, at man så retter henvendelse til politi eller kommune, da vi ingen hjelm har på området.

Slutteligt vil vi gerne takke for de mange positive henvendelser som vi har modtaget, når der er sendt nyhedsbrev ud samt når vi har været ude for at besigtige veje mm. Det luner, at der er tilfredshed.

Tak for ordet.”

Beretningen godkendes.

Regnskab: Der har været store udgifter til brønde, grøfter, rør etc, og særligt efter vandproblemerne i efteråret 2019 og foråret 2020.

Vejbidraget er desværre ikke kommet ind, men der er sendt rykker ud og det forventes betalt.

Regnskabet gennemgås og godkendes.

Budgettet viser, at vi forventer, at veje/grøfter vender tilbage til det normale efter det arbejde, der har været.

Budgettet er godkendt.

Valg til bestyrelsen:

Vagn Aage Sindberg, Katri Søgaard og Erland Christensen stiller deres kandidatur til rådighed, og der stemmes derfor. 37 stemmer er afgivet, 2 blanke. Erland 35 stemmer, Katri 22 stemmer og Vagn Aage 15 stemmer. Dermed er Erland og Katri stemt ind. Stemmetællere var Bente Søvind og Bent Rasmussen.

Der skal også vælges suppleanter, og på valg er Bente Søvind, Vagn Aage Sindberg, Per Ahlgreen og Flemming Faigh. 37 har stemt og 0 blanke. Bente får 14 stemmer, Vagn Aage får 13 stemmer, Per får 8 stemmer og Flemming 2 stemmer. Dermed er Bente Søvind valgt som suppleant.  Bent Rasmussen og Ole Strøm talte stemmerne.

Der vælges Preben Andersen som revisor suppleant og Steen Andersen som 2. revisor suplleant.

EVT:

Ved Lonevej 31 er der et stort træ, der hælder – bestyrelsen får kigget på det.

Der bliver spurgt til fodboldmål – der er mål på nogle af friarealerne.

Formanden uddeler erkendeligheder til hjerteløber Conni, Bestyrelsesmedlem Ruth og Bestyrelsesmedlem Bent. Bent takker for 18 dejlige år med meget arbejde; udstykning, veje, kloak, postkasser, vand etc. Han ønsker foreningen held og lykke fremover.

Tak for i dag.

Den nye bestyrelse holder sit første bestyrelsesmøde lørdag den 11. september kl. 9:00 hos Katri på Ritavej 18, og vil her konstituere sig.

Referat fra Generalforsamlingen d. 20.06.2010 i Torndal Lodsejerforening.

Sted: Restaurant Lagunen.
Tilmeldte i alt 75
Stemmeberettigede 43

Formanden Bente Søvind bød velkommen.

Valg af dirigent: Ole Strøm
Ole oplyste, at indkaldelse til Generalforsamlingen er modtaget rettidigt, og at Generalforsamlingen kunne starte.

Ut. oplyser, at der i år ikke står skrevet i indkaldelsen, at bestyrelsen henstiller til kontingent ikke stiger, dette punkt vil komme under indkomne forslag.

Bestyrelsens beretning ved formand Bente Søvind (Det er ok at stille spørgsmål under beretningen): Ut. oplyser, at medlemmernes adresser modtages af Aalborg kommune medio marts hvert år, men alligevel oplever bestyrelsen, at få indkaldelser retur med adressaten ubekendt, dette kan skyldtes flytning, manglende navn på postkassen e.lign. Der opfordres til, at medlemmer sender et flyttekort til bestyrelsen ved flytning, dette kort kan fås gratis på posthuset og er gratis at sende. På den måde er bestyrelsen opdateret ift. adresser på medlemmerne - i år har det været nødvendigt at smide indkaldelsen i sommerhuspostkassen ved nogle af medlemmerne.
Der har været afholdt 4 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling, herudover har bestyrelsen været repræsenteret ved Sammenslutningens møder i Solside Hallen, Nr. Sundby.
Der har desværre igen været mistillid til bestyrelsens arbejde og jeg har igen modtaget mails med beskyldninger om, at bestyrelsen har talt usandt ift. antal indsigelser mod stien, men da vi ved generalforsamlingen 2009 besluttede, at diskussion om stien blev lukket der, må jeg ærligt indrømme, at jeg måske ikke var så pæn i mit ordforråd som svar, men jeg blev gal over, at diskussionen skulle fortsætte via mail efter generalforsamlingen, hvor der blev besluttet at stoppe diskussionen ift. stien.
Der har igen været underskriftindsamling for nogle udvalgte medlemmer ift. Campingpladsens ansøgninger om ændringer på deres matrikel, dette gælder Torndalstrandmedlemmer, hertil kan jeg kun sige, at det er spild af tid at møde op og underskrive indsigelse, idet bestyrelsen allerede havde offentliggjort i foreningens kasser, at der var skrevet indsigelser. Dermed vil det sige, at de medlemmer som har underskrevet indsigelsen selvfølgelig ikke tæller to gange og derfor blev der ud af 25 underskrifter udelukkende talt de underskrifter, som ikke tilhører foreningen. Det er mig også uforståeligt, at der til kommunen bliver skrevet at alle på Torndalstrand desværre ikke var at træffe en pågældende dag, hvor underskriftindsamlingen fandt sted, men jeg ved med sikkerhed, at ikke alle fik tilbuddet om at skrive under, selv om de pågældende til stede i sommerhusene den pågældende dag og det synes jeg er mærkeligt, når der står en anden forklaring i brevet til kommunen og så er det jeg igen undrer mig over der kan være mistillid til bestyrelsen og påstande om usandheder, når bestyrelsen får aktindsigt ved kommunen og på den måde får usandhederne på skrift. Herudover er der medsendt kopi af opslag i foreningens kasser, hvilket ikke er tilladt uden bestyrelsens godkendelse. Opslaget er taget ud og kopieret, som om underskriftsindsamlerne vil oplyse til kommunen, at opslaget hører sammen med underskriftindsamlingen, men opslaget er underskrevet "Bestyrelsen", og bestyrelsen har IKKE godkendt at opslaget medsendes underskriftindsamlingen.
Jeg synes det er træls, at den mistillid har været til stede de sidste 3 år, især når de medlemmer, som har mistillid ikke giver sig til kende ved foreningens generalforsamlinger og heller ikke stiller op til valg af bestyrelsesmedlemmer, når nu de er så utilfredse med nuværende bestyrelse og dennes arbejde.
Ift postkassesystemerne - som blev nævnt sidste år - er der ikke sket yderligere. Vedr. kloakering er der i et område påbegyndt pilotprojekt for 260 sommerhuse, det er enstrenget system for sanitært spildevand til rensningsanlæg, overfladevand, betragtes ikke som spildevand og skal fortsat afledes gennem drænledninger, grøfter m.m. Man kan gå ind på Aalborg kommunes hjemmeside, hvis man vil se materiale om forundersøgelserne. Kloakeringen er planlagt til at gå i gang i år og der forventes at kloakering og evaluering er færdig i 2012 for pilotprojektet.
Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at en sommerhusejer har haft vandskade og har kunnet konstatere et vandforbrug på 400m3, det viste sig at der havde været ubudne gæster, som havde åbnet for hovedhanen og ejeren havde ladet hanerne stå åbne for at få dem tømt helt, derfor blev der også sat sedler med advarsler op i vores kasser, så snart bestyrelsen blev oplyst om skaderne. Indbrud i sommerhusene er desværre steget med 10% og der har været mistænkelige køretøjer i området med stjålne nummerplader. Derfor er der også i vinterens løb sat advarselssedler op i kasserne vedr. fremmede mistænksomme biler i området. Det vil være en god nabohjælp, at holde øje med naboens hus når man selv er i sommerhus, også at få naboens tlf. nr. så der kan ringes til vedkommende hvis der er sket noget i huset.
Genbrugspladsen i Hou holder efter planen åbent hele sommeren også efter den nye genbrugsplads åbner, vil pladsen være åben fra april til september. Den nye genbrugsplads forventes åbnet i foråret 2011.
Akutbilen vil være til rådighed i området i tidsrummet 15-22 alle dage, ambulancen vil være til rådighed fra 7-15 alle hverdage.
Vedr. tømning af septiktanke er det et firma fra Odense som har overtaget opgaven. FKKSlamson har opgaven de næste 3 år. Både John Madsen, og S.P. Jensen havde afgivet billigere tilbud, men da der i forbindelsen med licitationen var krav om nogle miljøforhold - som John Madsen havde i orden men manglede godkendelse fra Miljøministeriet havde kommunen tilsidesat deres tilbud og valgt en dyrere løsning.
Vedr. renovation vil der ske tømning hver uge fra uge 18 - 35 resten af året tømning hver 14. dag. Der skulle være omdelt en pjece på 3 sprog i sommerhusområdet vedr. renovation gennempostvæsenet i efteråret, men ingen har modtaget pjecen, så der er i år aftalt at pjecen skulle omdeles af Hals idrætsforening, denne skulle gerne være omdelt omkring påske, men jeg har ikke fået nogen endnu.

Jeg vil gerne til sidst takke resten af bestyrelsen for et godt samarbejde gennem årene og håber bestyrelsen fremover også vil have et godt samarbejde.
Bestyrelsen håber at vi vil få en hyggelig formiddag sammen alle sammen. Tak.
Ved forespørgsel på generalforsamlingen har ingen deltagere d.d. har modtaget folderen vedr. renovation d.d. på trods af den skulle være omdelt omkring påsketid.

Der blev stillet spørgsmål vedr. postkasseanlæg, idet der oplyses at Postvæsenet ikke kan forlange at der skal opsættes anlæg.
Svar: Postvæsenet arbejder sammen med ministeriet, som vil lave en lovændring, hvorefter alle sommerhusområdet påtvinges et anlæg, vi ved dog ikke pt. om det bliver påkrævet om et år, tre år eller ti år, men vi forventer at det sker inden for få år.

Vedr. tømning af septiktanke kan flere medlemmer oplyse, at de har været til stede ved tømningen og oplyser d.d. at septiktanken bliver tømt, men at det ikke kun er vand, der sendes retur i tanken, men også "lort", og dermed bliver tanken fyldt op igen.
Svar: Bestyrelsen vil undersøge dette og rette henvendelse til både FKKSlamson og Aalborg kommune, vi vil ikke betale for at få tømt tanken, når dette ikke sker.

Bestyrelsens beretning bliver enstemmigt vedtaget.

Regnskab 2009
Kasserer Bent Rasmussen gennemgår regnskab 2009, som er godkendt af foreningens revisorer.
Der var spørgsmål vedr. sommerhusejer og ikke medlem af foreningen i forbindelse med der blev oplyst, at der er nogle lodsejere, som betaler vejafgift grundet manglende medlemskab i foreningen.
Svar: fra gammel tid har det været sådan, at man som sommerhusejer ikke var påtvunget medlemskab, men ved salg af sommerhus, er nye ejere forpligtiget til at være medlemmer.
Regnskab blev enstemmigt vedtaget.

Budget 2010
Bent gennemgik budgettet for 2010.
Budget blev enstemmigt vedtaget.

Valg til bestyrelsen
Ut. og Erland Christensen er på valg i år.
Ole oplyste, at ut. Ikke ønsker genvalg, Erland genopstiller. Der skal således vælges et nyt bestyrelsesmedlem.
Da ingen i forsamlingen gav sig til kende i forbindelse med Ole anmodede om nogle ville stille op, blev der besluttet at holde en kort pause, hvor deltagerne kunne spekulere på evt. at melde sig til at stille op. Ole gjorde det klart, at iflg. Foreningens vedtægter er det enkelte medlem forpligtiget til at stille op til bestyrelsesposter, ellers kan bestyrelsen udpege medlemmer.
Efter en kort pause blev generalforsamlingen genoptaget.
Erland Christensen blev enstemmigt genvalgt.
Katri Søgaard fra Ritavej stillede op til bestyrelsesposten og blev enstemmigt valgt.
1. Suppleant Morten Saxe, genvalgt
2. Suppleant Erik Nielsen, genvalgt.
Begge suppleanter blev enstemmigt valgt.

Valg af revisor
Revisor Kjeld Kjær er på valg i år og genopstiller. Kjeld blev enstemmigt genvalgt.
Revisor Leif Madsen har solgt sit hus, og der skulle vælges ny revisor i stedet for ham.
Jørn Jensen, Ritavej, stillede op som revisor og blev enstemmigt valgt.
1. Revisorsuppleant Aksel Larsen, Ritavej.
2. Revisorsuppleant Lotte Malmgaard, Ritavej.

Indkomne forslag
Der er indkommet ét forslag, dette er fra bestyrelsen:
Bestyrelsen har foreslået en kontingentstigning på kr. 75 pr. år gældende fra 01.01.2011, fra nuværende kr. 225 til kr. 300 pr. år. Dette skyldtes at foreningen inden for en årrække skal investere i postkasseanlæg som d.d. koster kr. 1000 pr. medlem hvilket giver kr. 167.000,00. Muligvis vil vi kunne finde anlæg til kr. 800 pr. medlem, hvilket giver en udgift på kr. 133.600,00. Stigning af kontingent blev drøftet på generalforsamlingen 2009, men var ikke som forslag, derfor har bestyrelsen valgt at sende forslaget ud til medlemmerne på dette års generalforsamling.
Kontingentforhøjelsen blev enstemmigt vedtaget og er dermed gældende fra 01.01.2011.

Eventuelt
Der blev nævnt problemer med grene på fællesarealer og på sommerhusgrunde, på trods af, at der gennem de sidste to år er gjort opmærksomt på, at flisningsordningen stoppede, da Hals kommune overgik til Aalborg kommune. Der har været opsat sedler i vores kasser om brandfare i området og lodsejerne er selv forpligtiget til at få grene og andet brandbart fjernet fra matriklen og kørt på genbrugspladsen.
Det er ikke tilladt at bruge fællesarealer, skel o.lign. som opbevaring af grene og andet brandbart materiale.
Der blev på generalforsamlingen opfordret til, at oplyse navne på de medlemmer, som har henlagt grene på fællesarealer, såfremt nogle medlemmer har set andre henlægge grene og andet brandbart på fællesarealerne, så bestyrelsen kan kontakte medlemmerne og anmode om at grene o.lign. biver fjernet igen. Det kan ikke være rigtigt, at alle medlemmer skal betale for fjernelse af ét medlems affald. Der vil til lodsejere med grene e.lign. I første omgang blive smidt en seddel i deres postkasse med meddelelse om, at få fjernet grene e.lign. inden for en fastsat frist, såfremt dette ikke sker, sendes der brev til lodsejeren, hvor lodsejeren gøres opmærksom på, at bestyrelsen vil få fjernet det på lodsejernes regning, såfremt lodsejeren ikke selv fjerner det inden for et fastsat tidsfrist. Dette skyldtes brandfare i sommerhusområdet og for at minimere brandbart materiale ved brand i området.
Det er bestyrelsens opgave at kontakte lodsejere, som ikke fjerner grene/henlægger dem på fællesarealer, og ikke det enkelte medlems opgave, men for at bestyrelsen kan kontakte lodsejere, som ikke fjerner brandbart/grene eller henlægger dette på fællesarealer, er det nødvendigt at få oplysninger fra medlemmer, som har observeret problemerne.

Ut. takkede for en generalforsamling, som forløb hyggeligt og i god stemning, og med ønsket om fremtidige generalforsamlinger forløber hyggelige og i god stemning.

 

Generalforsamling den 12. juni 2011.
65 Tilmeldte, 43 stemmeberettigede
1) Bente Søvind vælges som dirigent og Katri Søgaard som referent. Indkaldelsen har været rettidig.
2) Formandens beretning - her henvises til hjemmesiden. Den godkendes.
3) Regnskabet for 2010 gennemgået og godkendt.
4) Budgettet for 2011 gennemgås :
- Der spørges til de 38.000kr på veje/grøfter > det skyldes ubetalte regninger fra John Madsen.
- Der spørges til porto > Der sendes som B post. Forslag til at maile, men dette er et endnu større administrationsarbejde. Vi henviser til hjemmesiden, da fx indkaldelser til generalforsamlinger vil fremgå her.
- Godkendt.
5) Valg til bestyrelsen:
- Bente Søvind ønsker at opstille. Én enkelt har indsigelse, men da der ingen modkandidat er vælges Bente.
- Revisor bliver Bjarne Ingmartinsen, Torndalstrand 8.
- Revisorsuppleanter bliver Lotte Malmgaard og Ole Strøm.
6) Der er ikke indkommet forslag
7) Evt:
- Tak til Ole Strøm, der har siddet i 4 perioder. Han får 2 flasker rødvin.
- Status i kloakering er at der skal godkendes pilotprojekter og det lader til at blive 2019. Nedsivning er ok. Lige nu sker der ikke noget mht. kloakering. Men man kan hente oplysninger på www.forsyning.dk. Formentlig fortsætter tømning af tank hvert år.
- Grøften på Strandvejen bør oprenses, og bestyrelsen vil tage kontakt til regionen herom.'
- Postkassesystemet har vi ikke hørt mere til fra Post Danmark. Vi giver det 6 måneder hvorefter vi vil se på det igen.
- Stien er blevet byttet, og der spørges til om det kan være rigtigt at man bytter en tinglysning væk uden at have tinglysning på det nye. Bestyrelsen har været i dialog med Aalborg Kommune, der vil tinglyse i forbindelse med lokalplan senere.
- Træfældning langs campingpladsen spørges der til. Bestyrelsen har ikke foretaget noget i sagen, men det er klart at man vil indhente al relevant viden inden tiltag. Træerne er af en sådan standard, at bestyrelsen bliver nødt til at kigge på sagen.
- Fællesarealet for enden af Torndalstrand er der ingen planer for. Træfældningen her er vedligeholdelse da flere af træerne var halvt væltede.
- Parkering og brug af landbrugsmaskiner, så skal vejene være farbare for rednings- og udrykningskøretøjer på alle tidspunkter. Hvad angår forretning, så er det i modstrid med vedtægterne at drive sådan.
- Vedligeholdelse af sti ned til vandet, så står der i vedtægterne, at det er ejeren af campingpladsen, der skal sørge for dette. Bestyrelsen skal i dialog med ejeren af campingpladsen, men umiddelbart er han ikke interesseret i at vedligeholde stien. Bestyrelsen har været i kontakt med Aalborg Kommune herom og afventer.
Generalforsamlingen 2011 er slut.
Tak for i dag.

// katri søgaard

Bestyrelsens beretning 2010

Bestyrelsen har i det forløbende år været samlet 5 gange. Der har ikke været de store sager i årets løb, det har mest været af praktisk karakter.

Vi har valgt at lægge referatet fra "Sammenslutningens repræsentantskabsmøde" ud på vores hjemmeside, samt lave kopier til uddeling i dag. Da vi ikke finder grund til at lave det til en del af bestyrelsens beretning.
Ligeledes ligger vores vedtægter på hjemmesiden og der vil være kopier her i dag.

Vi vil kort nedenfor opremse en del af de praktiske opgaver, der løst i årets løb:

" De 2 opslagstavler ved Torndalstrand og Lonevej er blevet udskiftet, grundet ælde.
" Møbler på fællesarealet ved Lonevej er fjernet
" Veje er vedligeholdte, særligt den første del af Ritavej.
" Dræn og grøfter er oprenset

Vi vil gerne opfordre til at der meldes salg og adresseændringer til bestyrelsen. Dette kan gøres via hjemmesiden på www.torndallodsejerforening.dk under kontakt.

Stien mod Campingpladsen er endnu ikke tinglyst, det forventes at ske i løbet af efteråret, hvor der ifølge Peter Pedersen, Aalborg Kommune, kommer ny lokalplan for området omkring campingpladsen.

Strandstien kan muligvis godt vedligeholdes i en bredde svarende til den bredde stien har i dag, da der ikke er tale om nyetablering. Vi afventer, at Aalborg kommune meddeler dette skriftlig til Campingpladsen og Lodsejerforeningen.

Vi skal gøre opmærksom på, at alle veje skal holdes frie af hensyn til udrykningskøretøjer m.m.

Bestyrelsen vil gerne opfordre til at bruge hjemmesiden, til blandt andet indhentninger af oplysninger, kontakt til bestyrelsen m.m. Vi vil kort gennemgå hjemmesidens opbygning senere.


Generalforsamling den 9. juni 2012, Lagunen.

Antal stemmeberettigede: 31

Deltagere: 48

Ad 1: Ole Strøm vælges enstemmigt til dirigent. Og det kan konstateres, at generalforsamlingen er rettidigt inkaldt. Katri vælges til referent.

Ad 2: I år har det været muligt at tage hensyn til Hjallerup Marked i forhold til dato for afholdelse, hvilket sidste år blev kommenteret at bestyrelsen skulle gøre. Men det er ikke sikkert at det vil være muligt at gøre fremadrettet hvert år.

Der har været afholdt 5 bestyrelsesmøder, deltaget i Sammenslutningens møder i Nr. Sundby og Aalborg kommune.

Vi har indtil d.d. modtaget 11 sendte indkaldelser retur med besked om modtager er ukendt på adressen, efterfølgende er indkaldelserne sendt til sommerhusadressen/ilagt postkassen ved sommerhuset. bestyrelsen vil endnu engang opfordre medlemmer til at meddele flytning/ny adresse og ejerskifte.

Vi har taget kritikken til os fra sidste års generalforsamling vedr. manglende oplysning om de personer, som er på valg ønsker at genopstille eller ej. Der skal dog pointeres at dette kun kan være vejledende, idet personen kan ændre mening fra indkaldelsestidspunktet til selve generalforsamlingen.

Ved generalforsamlingen sidste år blev træerne langs Torndalstrand drøftet og de træer, som stod på vores side af hegnet til campingpladser er fældet og der er ryddet op.

Vedr. grøfterne langs Strandvejen er der fra kommunens side oplyst, at grøfterne renses efter behov. Grøfterne vil blive tilset snarest muligt. Grøfterne klippes to gange årligt og indtil videre har kommunen ikke vurderet, at der er behov for rensning af dem.

Der er i informationen ved Campingpladsen en hjertestarter, som alle i området kan benytte ved behov. Der vil blive opsat sedler i foreningens kasser om hvor hjertestarteren findes.

Vedr. udarbejdelse af den nye lokalplan kan der oplyses, at vores sti ikke skal tinglyses, men bliver fastlagt i en ny lokalplan for campingpladsen. Lokalplanen forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget den 06.09.2012. Såfremt lokalplanen ikke bliver til noget, skal stien naturligvis tinglyses på ejendommen – dette har vi på skrift fra kommunen.

Campingfatter har fjernet de grene, som hang ned over stien og gjorde stien svær at benytte. Bestyrelse (2 personer derfra) har fjernet grenene på vores side af stien.

Der har været kontakt til Campingpladsen vedr. parkeringsproblemerne på markedsdagene og foreslået dem at opsætte stolper med plastikbånd, som tidligere ejere af campingpladsen gjorde, så vejen er farbar for sommerhusbrugerne og evt. udrykningskøretøjer. Der var ikke særlige problemer med spærring af vejen efter sidste års generalforsamling.

Referater fra bestyrelsesmøder, generalforsamling og møder i sammenslutningen og evt. andre nyheder kan læses på foreningens hjemmeside www.torndallodsejerforening.dk, hvor det også er muligt at sende beskeder til bestyrelsen.

Det er muligt at kontakte et bestyrelsesmedlem, såfremt der er noget som medlemmet ønsker drøftet på et bestyrelsesmøde.

Der har været forespørgsel om muligheden for at få tilsendt referater til egen mailadresse, men dette vil være for stort arbejde og for uoverskueligt for bestyrelsen, derfor henvises til hjemmesiden.

Det har været et stille og roligt år for bestyrelsen.

Ad 3: Gennemgang af regnskabet, som godkendes.

Ad 4: Gennemgang af budget for 2012, som godkendes.

Ad 5: Erland Christensen og Katri Søgaard genvælges til bestyrelsen, uden modkandidater. Lotte Malmgaard og Ole Strøm genvælges som suppleanter og ligeledes genvælges Jørn Jensen som revisor. Alle uden modkandidater.

Ad 6: Bestyrelsen har modtaget ét enkelt forslag ang. Stien (se forslaget på hjemmesiden). Fremstiller af forslaget trækker det tilbage, da der under bestyrelsen beretning er kommet svar. Det aftales, at når lokalplanen kommer, da lægges den ud på hjemmesiden til orientering.

Ad 7: Bente beder om materiale til at kunne lave et jubilæumshæfte, da foreningen har jubilæum i 2016. Fotos, gamle kort etc, der kan fortælle historien. Har man sådant materiale kan det afleveres til Bente, som gerne vil være med til at lave hæftet. Kunne andre tænke sig at deltage i dette arbejde, da kan man henvende sig til bestyrelsen.

Der bliver spurgt til hvor langt ind man skal beskære træer. Bestyrelsen henviser til sedlen, der hænger i kasserne herom. Bestyrelsen opfordrer til at man tager dialogen med sin nabo, men er der problemer, kan man naturligvis rette henvendelse til bestyrelsen. Nogle medlemmer henviser til Hegnsloven, der siger 180 cm i skel. Bestyrelsen undersøger sagen og vender tilbage herom.

Der spørges til kloakering – hvor står vi. Der henvises til infohæftet. Der kan forventes en spildevandsplan omkring sommer 2013.

Postkassesystemerne bliver der spurgt til. Bestyrelsen forventer, at det kommer som lov, at vi skal have dem på et tidspunkt. Den eneste grund til at vi ikke skulle i første omgang er, at størstedelen af husene i vores forening er bygget før 1976. Bestyrelsen vil holde medlemmerne orienteret ved nyt.

Der spørges til, om der kan bruges noget finere materiale til vejene. Problemet er vand på de små veje. Bestyrelsen har valgt knust beton, da det sammen med vand danner en hårdere overflade.

Tak for denne gang og god sommer.

Bestyrelsen.

Generalforsamling 09.06.2013 i Torndal Lodsejerforening

 

Ad 1.

Dirigent: Ole Strøm

Referent: Katri Søgaard

 

71 tilmeldte, heraf 47 stemmeberettigede.

 

Ad 2.

Formandens beretning

Velkommen til generalforsamlingen i Torndal Lodsejerforening 2013. Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling afholdt 6 bestyrelsesmøder og 2 af bestyrelsens medlemmer har deltaget i Sammenslutningens 2 årlige møder. Herudover har bestyrelsen haft 1 søndag som arbejdsdag, hvor vi var rundt i vores område og rydde op på foreningens fællesarealer og tjekke om der ved lodsejerne forefindes træer som er generende for trafikken. Vi havde 3 trailere med til grene og affald. Alle trailere blev fyldte, men alt i alt har vi et pænt område med meget lidt affald, såsom flasker, papir o. lign.

Træer på og til fællesarealerne blev beskåret, så der ikke hænger grene, som forhindrer gående i at komme frem til fællesarealerne.

På det ene møde ved Sammenslutningen, blev vi oplyst om, at bestyrelsen (Sammenslutningen) har afholdt møde med Aalborg kommune den 24.01.13 vedr. de 10 veje i vores område mellem Hals og Hou. Ifølge Aalborg Kommune skal lodsejerne overtage vedligeholdelsen af de 10 veje – vores Torndalsvej og Torndalstrand, da Aalborg Kommune ikke kan finde dokumentation for, at kommunen skal bekoste vedligeholdelsen.

Iflg. Torndal Lodsejerforenings vedtægter og diverse deklarationer er der ikke noteret, at kommunen skal vedligeholde vejene, men den nuværende bestyrelse har sammen besluttet, at 2 medlemmer fra den nye bestyrelse skal kontakte de andre foreninger, som også bliver berørte af vedligeholdelse for sammen at skrive en indsigelse til kommunen. Vores veje er redningsveje og Torndalstrand er den eneste vej direkte til stranden.

Vedr. kloakering er der intet nyt, fortsat forventer kommunen at hele området kloakeres inden 2020, arbejdet følger den plan, som kommunen har lagt.

Der er en lodsejer, hvis træer er og som ligger rundt på hele grunden. Bestyrelsen har endelig efter flere henvendelser til kommunen fået oplyst fremgangsmåden i forhold til lodsejeren får ryddet sin grund, da den ligger som en brandfælde. Der bliver handlet i sagen umiddelbart efter generalforsamlingen.

 

Vedr. parkering på markedsdage, så har bestyrelsen fået aftale med én person, som opsætter/nedtager afspærring, så vejen er fri til kørsel. Erland har lavet afspærringen, som opsættes. Foreningens hjemmeside: Vi er ved at få oprettet ny hjemmeside som forventes at køre efter sommerferien. Vores problem med nuværende hjemmeside, er at vi ikke selv kan redigere, indsætte nyt på siden, men skal sende vores materiale til firmaet, som så sætter materialet ind på hjemmesiden, når vedkommende har tid til dette, hvilket ikke er optimalt.

Vi har i bestyrelsen drøftet mulighed for, at sende invitationer til medlemmernes e-mailadresse for at spare porto, men også for at være sikker på, at invitationen modtages. Ud af dette års invitationer er 15 modtaget retur, med besked om vedkommende er ukendt på adressen. Adresserne oplyses af Aalborg kommune. Tilmelding til denne generalforsamling: 20 tilmeldt via mails, 12 telefoniske og 14 personlige.

Bestyrelsen opfordrer medlemmer til at gå ind på nuværende hjemmeside og sende oplysning om sommerhusadresse og mailadresse – vi kan fortsat modtage mails men ikke svare på dem. Når der sendes besked via hjemmesidens punkt ”kontakt” får afsender besked om at bestyrelsen vender tilbage hurtigst muligt, dette skal bare slettes.

I Nordjyske den 16.03.13 blev der oplyst, at en formodet indbrudstyv er fanget i området. Indbruddene i hele området er nedadgående: i 2012 ´var der 70 registrerede indbrud, i 2011 var der 119 og i perioden 01.01.13-21.03.13 har der været 15 registrerede indbrud i området.

Et enkelt spørgsmål ang. beplantning på campingpladsen – vi forholder os KUN til vores ejerforenings forhold. Beretningen godkendes.

 

Ad 3.

Regnskab 2012 gennemgås - godkendes uden kommentarer.

 

Ad 4.

Budget 2013 gennemgås –

Veje og grøfter er budgetteret INDEN vi vidste til at kommunen vil overlade alt vedligehold til ejerforeningen. Så denne post kan stige, hvis det gennemføres.

Budgettet godkendes uden kommentarer.

 

Ad 5.

Vagn genvælges enstemmigt.

Bent genvælges enstemmigt.

Bente genvælges enstemmigt.

Lotte genvælges enstemmigt.

Ole genvælges enstemmigt.

Aksel genvælges som revisorsuppleant.

Lotte genvælges som revisorsuppleant.

Jørn genvælges som revisor.

 

Ad 6.

Ingen forslag er indkommet.

 

Ad 7.

Jubilæumshæfte i forbindelse med foreningens jubilæum vil Bente gerne lave, men har ikke modtaget noget materiale, så en kraftig opfordring til at rode i gemmerne og aflevere det til Bente. Det kan være gamle købsaftaler, billeder etc.

 

Torndalsvej 51 har et problem med flere selvsåede træer på en ubenyttet sti –

 

Der spørges hvordan man bliver medlem, og det oplyses, at det sker automatisk via skatter til Aalborg Kommune.

 

Torndalstrand 45 spørger til flytningen af stien, om bestyrelsen har styr på hvad der kan ske -

Bestyrelsen oplyser, at i 2010 vedtog generalforsamlingen, at vi lukkede ned for debatten omkring stien ved campingpladsen. Aalborg kommune har sagt, at når lokalplan kommer, vil stien blive tinglyst. Bestyrelsen har dialog med kommunen og følger sagen tæt.

 

 

 

Tak og god sommer.

 

 

Bestyrelsen

 

Generalforsamling 2014

Søndag den 15. juni 2014 kl. 10.00

78 tilmeldte, heraf 49 stemmeberettigede.

 

Formanden byder velkommen, og lægger ud til forsamlingen at finde en dirigent.

Ad1) Dirigent

Kai Larsen blev valgt.

Ad2) Bestyrelsen har afholdt 6 bestyrelsesmøder og deltaget i 2 årlige møder i sammenslutningen af fritidsgrundejerforeninger i Hals-Hou området. Herudover har vi haft en arbejdsweekend, hvor vi var rundt i vores område. Som udgangspunkt er der ryddeligt, enkelte steder er der fortsat affaldstræ og andet affald, vi har smidt en seddel ind til de pågældende lodsejere med besked om at fjerne affalden. 

 

Vedr. vores veje så er der undersøgt priser på at få lagt knust asfalt på Torndalsvej, Ritavej, Lonevej og Torndalstrand, men prisen bliver ca. 200.000 kr, hvilket vi vurderer er for dyr en løsning. Efterfølgende har der været indhentet forskellige priser på vedligeholdelse. Der er nu aftalt at vejene ordnes 2 gange årligt hvor første gang er gjort.

Vedr. parkering på markedsdage i 2013 har bestyrelsen flere gange været omkring parkeringen og kan se at det fungerer med vores afspærring, der var kaos en enkelt lørdag grundet afspærringen var sat forkert op. Vi fortsætter afspærringsordningen i 2014.

Vedr. tømning af septiktanke opfordrer vi fortsat medlemmer til at kontakte Aalborg kommune hvis man er utilfreds med tømningen, ellers kan vi ikke forvente at det bliver bedre.

Vedr. kloakering: Når kloakeringen sker vil de pågældende veje blive lukket for færdsel – hvordan de vil gøre det ved jeg ikke, for vi skal jo have mulighed for at komme til vores sommerhuse. Vejene gennemgås inden start da vejene skal og vil blive afleveret i samme stand eller bedre end før opgravning. Forsyningen ønsker at placere en asfaltering omkring brøddækslerne af hensyn til det løftegrej der anvendes til dækslerne. efter udført arbejde afholdes der afleveringsforretning, herunder gennemsyn for evt. fejl og mangler.

Kloakledningerne placeres midt i vejen. Flere lodsejere som allerede har fået kloakeret ytrede tilfredshed med den standard som vejen er leveret tilbage i. Der undlades at grave i sommerferien, etaperne opstarter typisk om efteråret og afsluttes i løbet af foråret.

Bestyrelsen foreslår at der indhentes fælles tilbud da der florerer meget forskellige priser pr. m.

Iflg. Sammenslutningens medlemmer oplyses der at udgiften ttil Aalborg kommune er kr. 35.500, hertil kommer udgifter til antal meter, der skal kloakeres på matriklen + dæksler. Et eks. 20 m. + 2 dæksler kr. 11.000. Bestyrelsen indhenter 3 tilbud, hvorefter de berørte lodsejere indkaldes til møde for at drøfte de indkomne tilbud. Der opfordres til, at lodsejere tager fotos af husets sokkel inden gravearbejdet påbegyndes – dette i tilfælde af evt. skader.

Omkring spildevandsplanen og kloakering er der udkommet en samlet tidsplan for gennemførelse af kloakering som kan ses på Teknik- og miljøudvalgets beslutnings protokol pkt. 19 den 15.08.13, sidste etape forventes færdig den 31.12.2019. Link til beslutningsprotokoller  findes på Sammenslutningens hjemmeside.

 

Vi opfordrer jer til at gå ind og følge planen for kloakering i vores område.

Vedr. mobiltelefonidækning: Telia og Telenord har indgået aftale om sammenlægning af deres 3G net, hvilket allerede skulle have givet forbedringer for dækningen. Der er dog fortsat dækningsproblemer i den østlige del af vores område ml. Hals og Hou, dette problem vil først være løst når Aalborg kommune godkender placering af en mast – ansøgning er sendt til kommunen.

Bredbånd Nords krav om min 50 % tilslutning til fibernet har de nu reduceret til 30% tilslutning. en aftale kan opsiges efter 6 mdr. således man ikke betaler for vinterhalvåret for derefter at blive gentilsluttet gratis.

 

Tak til bestyrelsen for godt samarbejde gennem året.

Kommentarer:

Oprensningen af grøfterne bliver lagt på modsatte side, og det ser rodet ud. Det har vi altid fået gjort på denne måde. Dette fortsætter.

Foreslås at vi ikke laver veje før kloakeringen er ovre.

Skal bestyrelsen blande sig i hvordan den enkelte lodsejer skal få kloakeret på sin grund. Det er et tilbud, at bestyrelsen indhenter tilbud og så er det op til den enkelte lodsejer om de vil benytte tilbuddet.

Der spørges til prisen. Aalborg Kommune skal have 35.000 kr og så skal den enkelte lodsejer selv betale for resten. Pensionister kan få indfrosset de 35.000 kr, så de står og tælles op hvert år.

Der skal være et dæksel for hver 10 meter, som det er lagt op lige nu - 20 meter og 2 dæksler har bestyrelsen hørt koster 11.000 kr.

Beretningen godkendes.

Ad3) Regnskab

Regnskabet gennemgås ved Bent Rasmussen.

Ingen kommentarer til regnskabet.

Ad4) Budget

Gennemgås ved Bent Rasmussen.

Regnskabet  og budget godkendes.

Ad5) Valg til bestyrelsen

Bestyrelsen:

Katri og Erland genvælges.

Revisor:

Det er Bjarne Ingvarsen, der modtager genvalg.

Han genvælges.

Suppleanterne genvælges også.

Ad6) Indkomne forslag

Der ikke indkommet forslag til bestyrelsen.

Ad7) Eventuelt

Formanden oplyser, at bestyrelsen har drøftet, om vi skal melde os ud af sammenslutningen. Dette fordi bestyrelsen vurderer, at sammenslutningens bestyrelse arbejder for kommunen og ikke for lodsejerne.  Det vi får for 1428 kr er 2 møder/år og informationshæfter.

Opfordre til, at vi får lodsejernes mailadresse, da det er nemt og sparer porto.

Opfordring til, at man tilmelder sig generalforsamlingen i god tid - ikke mindst af hensyn til traktement.

Opmålingerne til kloakering er igangsat. Hver enkelt lodsejer får besked om hvornår opmålingen foregår.

Der opfordres til, at man kan tilmelde sig generalforsamlingen med det samme og ikke i en given periode. Der forklares, at det er privat tid, vi bruger, og nogle får mange mails hver uge, så derfor i en given periode. Bestyrelsen vil tage med, om der kan tilmeldes på anden måde. Det kunne fx være, at man lægger sin mailadresse, så kan vi invitere, hvor man kan acceptere. Dette kan gøres ved at skrive til bestyrelsen via hjemmesiden, så har vi mailadresse.

En lodsejer havde sidste år spurgt om lov til at fælde træer - han har ikke hørt tilbagemelding fra bestyrelsen. Det bliver klart, at bestyrelsen og lodsejer ikke har set på de samme træer. Så der opfordres til, at man samlet tager den.

Huset på Lonevej, hvor huset er forladt og et træ er væltet rundt omkring og i huset. Kommunen og Beredskabsstyrelsen sender sagen frem og tilbage mellem sig.

Hjertestarter placering står i vores kasser, hvor den nærmeste er.

Landbetjent Carsten kommer og orienterer om Nabohjælp. Der har været 11 indbrud i området det sidste år. Carsten orienterer om, at indbruddene er for nedadgående. I år til dato 14 i hele området. Men det er for mange! Det vi selv kan gøre er at sikre vore hose bedst muligt.

Carsten gennemgår døre, terrassedøre og vinduer. For mere info: www.dkr.dk.

 

Generalforsamling nummer 49 den 14/6-2015.

Stemmeberettigede: 57

Deltagere: 84

Valg af dirigent:  Ole Strøm vælges enstemmigt. Der er indkaldt rettigdigt. Ved punkt 6 skal det rettes, at de er suppleanter.

Formandens beretning: Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 6 bestyrelsesmøder , - vi har været repræsenteret ved Sammenslutningens 2 årlige møder , herudover har nogle bestyrelsesmedlemmer deltaget i nogle møder med kommunen vedr. den fremtidige kloakering.  Pinselørdag havde vi den årlige arbejdsdag, hvor vi var rundt i området . Områderne ser stort set pæne ud og der var kun få steder, hvor vi måtte smide en seddel i postkassen angående fjernelse af affaldsgrene , men man skal stadig huske at det er påbudt fra myndighederne at alt grenaffald skal køres på genbrugspladsen. Stamvejene er renoveret og ordnes 2 gange om året som vi fortalte om sidste år - der er også lagt grus depoter ud forskellige steder så den enkelte grundejer har materiale til at fylde i huller udfor ens egen grund!! Vi vil opfordre alle grundejere til at gøre dette så snart man opdager huller udfor ens grund, det tager ikke ret lang tid og det hjælper meget på sigt!! - vi har også fået en aftale på plads med Torndrup Alle og Torndrup Skovvej så hver forening fremover betaler 1/3 af udgifterne for vedligeholdelse af de første 100 mtr. af Torndalstrand. -I forhold til markedsdagene er der igen i år aftale om, at der sættes afspærring op på p-pladsen, så vi forhåbentlig kan undgå kaos af biler. sidste år  var der alligevel kaos et par dage!! - så måske skulle vi overveje om vi  ligesom Sommervej skulle opsætte forbudsskilte med forbud mod parkering på Torndalsvej på lørdage mellem kl. 8.00 - og kl. 16.00 .- I forhold til kloakering opfordrer vi til, at i holder orienteret via kommunens hjemmeside. Bestyrelsen har indhentet tilbud fra forskellige firmaer ift. priser på arbejdet inde på vores matrikler, tilbudene ligger som kopier heroppe ved  bestyrelsen, vi opfordrer til at man i fællesskab finder et firma, som skal stå for arbejdet for på den måde at få den bedste pris,men det er bare en fælles hjælp , er man ikke enig i valgte tilbud står det frit for selvsagt at vælge en anden - det skal gøres opmærksom på, at kloakeringen skal den enkelte grundejer selv stå for 100%- det har bestyrelsen ikke ansvar for hverken arbejdsmæssigt eller økonomisk.- Vedr. Bredbånd Nord vil vi lade deres repræsentant fortælle om arbejdet og tilslutningsmuligheder , når Generalforsamlingen er slut, så vi opfordrer jer til at blive og høre nærmere om dette. - Vi nærmer os foreningens 50 års jubilæum og i den forbindelse har Bente et ønske om at kunne lave et lille jubilæumshæfte . Hun har haft kontakt med kommunen som ikke kan være behjælpelig med materiale far opstarten, så der opfordres kraftigt til alle om at prøve at finde materiale, herunder billeder og skriftligt materiale af området fra starten og frem til nu , og rette henvendelse til bestyrelsen, som gerne modtager kopi af det, - som det ser ud pt.- er der ikke materiale til et jubilæumshæfte. - Der har været kontakt til Hou Transformatorforenings Fond , som vil nedlægge fonden og derfor har åbnet for ansøgninger, annoncen har været i Hals avis , men desværre kan de ikke gå ind og dække udgiften til jubilæumshæfter, fester mv. -  vi ønsker alle en god generalforsamling!! . Godkendes.

Regnskab 2014: Gennemgås af Bent. Godkendes.

Budget 2015: Gennemgås af Bent. Godkendes.

Valg til bestyrelsen: Der spørges, om der er modkandidater. Dette er ikke tilfældet. De genvælges alle 3.

Revisor: Ingen modkandidater. Bjarne genvælges. Lotte har valgt at sælge, hvorfor Ruth Andersen gerne opstiller. Hun og Ole Strøm vælges som suppleanter.

Indkomne forslag: Vejpump på Torndalstrand: Der køres stærkt, og det gøres der alle steder i foreningen. Dette medfører meget støv, og det kan undres, at det ikke kun er besøgende og turister. Bestyrelsen har forslag til dette; der har været møde med kommunen omkring dækslerne i vejene, og de skal være midt i vejen. Kommunen har valgt, at de lægges ved stikveje – og så har man støbt dækslet ind i asfalt som en del af et vejbump. Dette kunne være en løsning. Bestyrelsen ønsker tilkendegivelse af, om det skal være med vejbump eller planløsningen. Planløsningen giver umiddelbart en større udgift til vejplanning, men på sigt vil pumpløsningen være bedst. Ved håndsoprækning tilkendegives at bestyrelsen arbejder videre med bump-løsningen.

Bestyrelsen har indgivet forslag om at der i 2016, hvor foreningen har 50 års jubilæum, bevilges cirka 25.000kr til en jubilæumsfest. Der vil derudover være en mindre egenbetaling. Festen foreslås at være den 4/6-2016 fra kl. 17.00. Der foreslås at der nedsættes et festudvalg, med bestyrelsen repræsenteret. Der afstemmes ved håndsoprækning. Det vedtages.

Eventuelt: Jørgen, Torndalsvej 51 stiller forslag vedrørende træfældning – der er en tinglyst lukket vej. Bent oplyser, at bestyrelsen har informeret om at der må fældes. At naboen efterfølgende har sagt nej har ikke indflydelse på bestyrelsens beslutning.

Kloakeringen vedrørende os er etape 4 og 5 (se side 13 i infohæftet). Hver enkelt grundejer skal finde firma, der skal tilslutte for den enkelte. Bestyrelsen har indhentet 3 tilbud. Der er kopi af disse til uddeling.  Jo flere vi er sammen, jo bedre pris. MEN det er helt op til den enkelte grundejer at vælge. Kloakkerne skal være tilsluttes inden 31. december 2016.   Når bestyrelsen ved mere, så har bestyrelsen tænkt at indkalde til et ekstra møde, inden de går i gang. Det foreslås, at bestyrelsen inviterer hovedentreprenøren mht eventuelle spørgsmål. Dette vil bestyrelsen prøve. Septiktankene skal ikke fjernes, men den skal lukkes og tømmes. Man kan naturligvis vælge at få den fjernet.  Det viser sig, at der ikke er kopier nok (?), hvorfor tilbuddene lægges op på hjemmesiden.

Kan bestyrelsen gå tilbage op få skærpet tilbuddene; uanset om det er 10 eller alle, der tilslutter sig. Ellers er tilbuddene ikke noget værd. Så kan bestyrelsen derudfra vælge det mest fordelagtige tilbud, og lægge det på hjemmesiden.

Entreprenørerne er villige til at møde op på den enkelte matrikel og give et nøjagtigt tilbud til den enkelte.

Det anbefales, at man henvender sig til Aalborg Kommune for specifikke spørgsmål.

Margit stiller spørgsmål vedrørende stier og veje, om de skal tinglyses. Den aktuelle sag er ikke tinglyst. Og den 20 meter brede sti ned til vandet kunne der ønskes at der gøres noget ved. Tinglysningen er på plads i indeværende år. Mht stien må vi ikke lave mere ved stien ned til vandet, og vi må ikke gøre mere for naturfredningsstyrelsen. Alt er på skrift. Den sti er faktisk campingmandens, og han vil ikke gøre mere, da han ikke må mere. Bestyrelsen har kørt flis på, men det har vi faktisk ikke måttet.

Hjemmesiden er www.torndal-lodsejerforening.dk ; så vær opmærksom på at det er den rette hjemmeside, du er inde på.

Bestyrelsen afslutter hermed generalforsamlingen; tak for gode spørgsmål og bestyrelsen vil følge op.

Bredbånd Nord:

Palle Skarby præsenterer bredbånd nord.

 

Referat fra generalforsamling i Torndal lodsejerforening den 26.06.2016

Dagsorden:

Valg af dirigent

Bjarne Ingvardsen

Bestyrelsens beretning:

Se særskilt opslag

Regnskab 2015

Kasserer Bent gennemgik regnskab – se regnskab på foreningens hjemmeside eller bag på indkaldelsen til generalforsamlingen.

Budget 2016

Kasserer Bent gennemgik budget – se budget på foreningens hjemmeside eller bag på indkaldelsen til generalforsamlingen

Valg til bestyrelsen:

På valg:

Erland Christensen – genvalgt

Ruth Andersen – genvalgt

suppleant nyvalg – Bjarne Ingvardsen

suppleant nyvalg – Lotte Malmø

Revisor:

På valg:                                                                                                  Bjarne Ingvardsen – genvalgt

revisorsuppleant Ole Strøm – genvalgt

Indkomne forslag:

Bestyrelsen har sendt forslag: bestyrelsen foreslår kontingentet uændret frem til næste års generalforsamling.                                                   Forslag blev vedtaget

Evt:

Der blev advaret mod udendørsvandhaner, hvorfra der er ”lånt” vand uden lodsejers godkendelse. Sørg for at have lukket for vandhanen, så der ikke er mulighed for andre åbner hanen.

Der blev opfordret til, at fastboende bliver tilbudt undervisning i førstehjælp og hjertestarterbrug. Navne og adresser på fastboende, som kan yde førstehjælp skal være til rådighed således andre kan kontakte dem i tilfælde af brug for hjælp.

Der vurderes umiddelbart at det ikke vil være muligt og det er lodsejerne som selv må sørge for at få førstehjælpskursus. Vedr. brug af hjertestarter fortæller denne tydeligt hvad man skal gøre. Opfordringen vil blive drøftet på et bestyrelsesmøde.

Der blev spurgt ind til om skraldemændene kan sætte posen helt ned i stativet, idet det er tydeligt for indbrudstyve at se hvilke sommerhuse der ikke er i brug, når posen er sat uden for stativet. Dette er en ordning, som er mellem skraldeselskabet og kommunen, og som vi ikke har indflydelse på. Ordningen er lavet af hensyn til, at skraldemændene kan se hvilke skraldeposer, der skal skiftes og hvilke der ikke skal.

Tilslutning til kloak kan ske fra den 30.06.16 for de lodsejere, som er i områderne hvor kloak er lavet. Kloak og vandledning + tilslutningsbidrag opkræves pr 30.06.16. Ikke alle har modtaget brev om tilslutning. Bent kontakter kommunen vedr. manglende brev med oplysning til de lodsejere som endnu ikke har modtaget dette.

Sidste etape ift. kloakering starter i slutningen af august mdr. og bestyrelsen indkalder til informationsmøde i slutningen af august mdr.

Der blev af tidligere deltager ved informationsmødet anbefalet at deltage i dette møde.

Vedr. beplantning ved Torndalstrand/campingpladsen blev der oplyst at der skal være 5 m. beplantning op til sommerhuse og 3 m. langs vejen, der blev spurgt om, hvad bestyrelsen har tænkt sig at gøre når campingfatter ikke overholder dette. Lodsejere har tidligere meldt campingfatter til politiet og efterfølgende er der sket beplantning mellem lodsejer og camping-pladsen. Dette har flere gange tidligere været drøftet ved generalforsamlinger og blev lukket for 3 år siden. Bestyrelsen har tidligere anmodet kommunen om at campingfatter holder sig til lokalplanen og gør ikke mere ved sagen. Bestyrelsen anmelder ikke til politi vedr. 3 m. beplantning ved vejen. Træer, som blev fældet i forbindelse med kloakering bliver erstattet med nye træer, som lukker af til campingpladsen.

Bestyrelsens beretning                                                                                            ”velkommen til Torndal Lodsejerforenings generalforsamling 2016. Der er 67 deltagere og 41 stemmeberettigede. Ikke mange medlemmer har benyttet sig af muligheden for at tilmelde sig via mails, dette er sket i 16 tilfælde og vi vil opfordre jer til fremover at benytte jer mere af denne mulighed.                                                                                                Til Jer som deltog i jubilæumsfesten vil vi i bestyrelsen gerne sige tak for sidst, det var en dejlig aften – det synes vi og vi har da også fået positive tilbagemeldinger fra flere af jer. Til jer som ikke deltog, I gik glip af en dejlig aften. Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelses-møder det seneste år, der har været deltagelse i 2 møder med sammenslutningen og ikke mindst ca 40 møder med kommunen, entreprenører. Vi havde en arbejdsdag den 03.04.16, hvor vi var rundt i området for at tjekke ift. Grene, affald m.m. og vores område ser pænt ud, der blev kun smidt sedler i et par postkasser vedr. oprydning. Det er altid hyggeligt at hilse og tale med jer som vi møder når vi går rundt i vores område.                                                                                                                  Vedr. adresseændringer vil bestyrelsen opfordre til, at I husker at sende besked til foreningen, også ved salg af sommerhus, da de lister, som vi modtager fra Aalborg kommune ikke stemmer overens med alle medlemmers adresse, vi har således indtil videre modtaget 5 breve retur hvor navn var ukendt på adressen.                                     Det har været et travlt år for især to af bestyrelsesmedlemmerne (Vagn og Bent), som har brugt mange timer sammen med Aalborg kommune, entreprenører m.m. møderne er foregået dels i foreningens område og dels ved kommunen, så der har været en del timers arbejde og kørsel. Møderne har indeholdt dels vejsyn før kloakering, under kloakering og efterkloakering, der er indhentet forskellige tilbud på tilslutning fra skel til hus m.m. Der er fortsat en del møder med de forskellige involverede i forbindelse med afslutning på kloakering genetablering af veje, beplantning, rensning af grøfter m.m. der skal ske vejsyn igen, når arbejdet meldes færdig m.m. Der er brugt tid på at undersøge mulighed for vejchikaner i form af vejbump på vores stamveje. Det er en hel videnskab at få bevilling til vejchikaner. Bestyrelsen mener at vejbump kan være med til at nedsætte hastigheden på vores veje for de lodsejere, som mener at de kører på motorvejen og ikke på en sommerhusvej.                                                                                                           Herudover har der været udarbejdet og sendt indsigelse til byrådet i Aalborg kommune vedr. campingfatters ansøgning om udstykning af 10 sommerhusgrunde med udkørsel til Torndalstrand. Der var deltagelse i byrådsmødet, hvor ansøgningen blev taget af dagsordenen. Vi gav indsigelse, idet vi vurderer at Torndalstrand ikke er bygget til den mertrafik som vil komme, herudover er vi i gang med at få reetableret vejbelægningen og der vil være risiko for, at der de næste 10 år vil være trafik af store entreprenørmaskiner, for det vil være mærkeligt hvis alle 10 lodsejere bygger på samme tid.                          Nogle af jer har måske hørt rygter om, at udstykningen er godkendt, men dette er ikke rigtigt. Vi anbefalede i vores indsigelse, at campingfatter såfremt han fik bevillingen, selv etablerer vej fra de 10 grunde gennem hans egen matrikel – campingpladsen, som der er mulighed for at gøre. Da ansøgningen er taget af forhandlingsbordet i byrådet, vurderer bestyrelsen, at der ikke er grund til at bruge mere tid på dette her ved generalforsamlingen. Vi følger med i det, der er muligt ift. hvad campingfatter foretager sig.

Tak til bestyrelsen for et super godt arbejde, jeres dejlige humor og ikke mindst samarbejde. På bestyrelsens vegne Bente Søvind

 

 Referat fra Torndal Lodsejerforenings generalforsamling den 30.06.2017

Generalforsamlingen blev afholdt på restaurant Strandvejen – Hals Hotel.

Der er 51 tilmeldte, hvoraf 32 er stemmeberettigede, 13 tilmeldinger er sket via mail.

Dagsorden:

Valg af dirigent:

Vagn Graversen blev valgt som dirigent.

Bestyrelsens beretning:  ved formand Bente Søvind                                                             

Velkommen til Torndal Lodsejerforenings generalforsamling 2017

Der bliver oprettet en mailliste over jer medlemmer, som har sendt os jeres mailadresse og fremadrettet vil indkaldelser til generalforsamlingen blive sendt via mail, da det er en kostelig affære at sende breve i dag. Vi har fortsat problemer med at få nogle rigtige adresser på nogle af jer, vi får en opdateret liste hvert år fra kommunen, som så viser sig ikke at være opdateret alligevel – indtil d.d. er der kommet 4 breve retur med ukendt på adressen. Ligeledes vil vi opfordre jer til selv at rette henvendelse til bestyrelsen, når I sælger jeres sommerhus, da vi ikke automatisk får besked.

Bestyrelsen har afholdt 7 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling, der har været deltagelse i Sammenslutningens årlige møde. Vi havde arbejdsdag den 11.06.17, hvor vi gennemgik vores område og som udgangspunkt ser der pænt og ryddeligt ud. Der har været ganske få steder, hvor vi har smidt en seddel i postkassen eller talt med den enkelte lodsejer – det har drejet sig om grene som skulle fjernes, hvilket er sket. Det er altid hyggeligt at komme omkring i området og få en snak med jer.

Herudover har der været omkring 40 møder med bl.a. Aalborg kommune, advokatfirma og firmaer som har udført diverse kloak- og vejarbejde. Vi har ikke tal på alle de telefonsamtaler vi har haft og mails der skulle sendes og besvares ift. undersøgelse af bl.a. campingpladsens ansøgning om at udstykke 10 sommerhusgrunde. Men det har været rigtig mange samtaler. Vi har haft stor hjælp af Anita Knakkergård ift. udarbejdelse af indsigelser til kommunen – desværre uden held.

Vi er endnu ikke færdige med møder ift. vej syn osv. Men der er lys forude og vi håber at det er afsluttet inden udgangen af året.

Bestyrelsen er gjort opmærksom på, at vores medlemmer, som har grund ud til Kongevejen har fået brev om vejen privatiseres. Vi har haft kontakt til kommunen og talt med Henrik Nyrup som oplyser, at der er tale om en høring. Alle som har grund ud til Kongevejen og ikke kun dem som har udkørsel dertil skal fra nytåret 17/18 selv stå for vedligeholdelsen idet kommunen ikke kan finde papirer på at det er en SKAL opgave men har været en service i området. Kommunen har ordnet Kongevejen i foråret og vil ligeledes gøre det i efteråret som så er sidste gang. Vedligeholdelsen overgår derefter til den enkelte lodsejer – det vil sige Torndal Lodsejerforening overtager vedligeholdelsen som vi gør på vores andre veje. Vi vil dog opfordre jer til selv at gøre noget. Ser I et hul i vejen er det ikke forbudt lige at hente noget vej materiale, som vi har liggende i bunker rundt omkring i området og så fylde hullet op. Bestyrelsen har fyldt huller op rundt omkring men det er ikke bestyrelsens arbejde, alle lodsejere har en forpligtigelse til at være med til at vedligeholde vores område så vi har et pænt og velholdt område.

Til bestyrelsen vil jeg gerne sige tusind tak for et rigtigt godt samarbejde gennem årene.

Jeg vil til sidst sige til de nye medlemmer af bestyrelsen, at I har noget at glæde jer til, og jeg håber at der er flere som stiller op, så vi kan få kampvalg – det er jo ikke noget vi har været vant til de sidste mange år.

Regnskab 2016: Godkendt

Budget 2017: Godkendt

Valg til bestyrelsen

Vagn Graversen modtager genvalg – bliver genvalgt

Bent Rasmussen blev overtalt til at tage en periode mere i bestyrelsen, da der ikke var nogle af de fremmødte, der ønskede at stille op til bestyrelsesarbejde. Bent har kontakterne til diverse personer i kommunen og det er en stor hjælp, at han fortsætter, da arbejdet i bestyrelsen endnu ikke er afsluttet.

Bente Søvind ønskede ikke at tage en periode mere i bestyrelsen (af personlige årsager ønsker hun en pause fra bestyrelsesarbejdet)

Der blev holdt 10 min pause, hvor de fremmødte blev opfordret til at overveje at stille op til bestyrelsen.

Efter pausen stiller Leif Olsen op og bliver valgt.

Valg af suppleanter til bestyrelsen:

suppleant – Bjarne Ingvardsen

suppleant – aksel Larsen

Valg af revisor: Jens Jørn Jensen på valg – Jens Jørn fortsætter som revisor.

Valg af revisorsuppleanter:

suppleant: Ole Strøm fortsætter

suppleant: Steen Andersen – nyvalgt

6. Indkomne forslag: Bestyrelsen har ikke modtaget forslag

7. Eventuelt: Vedrørende campingpladsens udstykning af 10 sommerhusgrunde med udkørsel til Torndalstrand: vi skal sikre os at vejen skal reetableres i forbindelse med tunge køretøjer på vejen – vi skal have skriftlig garanti fra Campingpladsens ejere at dette sker og hvilke vilkår det sker på – tidsfrist for reetablering m.m.

Bestyrelsen skal drøfte om de 10 sommerhusejere skal tilknyttes vores forening eller om de skal stifte deres egen forening og dermed betale vejafgift til Torndal Lodsejerforening.

Der skal tages billeder af vejen løbende under byggeperioderne, således vi har dokumentation for vejens tilstand før og under byggeperioderne. Vi er oplyst om, at kommunen vil nedlægge grøften såfremt vejen ikke er bred nok, dette på trods af fauna og frøer – bestyrelsen vil kontakte relevante foreninger såfremt dette sker og ligeledes indsende indsigelser til kommunen.

P-pladsen er hullet – er kommunal område og kommunen kontaktes i nærmeste fremtid for at drøfte de mange huller og hvad kommunen har tænkt sig at gøre, da hullerne er til stor gene for lodsejere som skal til deres fritidshuse i området Torndalsvej, Lonevej m.m.

Når der er offentlig høring i forhold til Lokalplanen oplever bestyrelsen, at medlemmerne ikke støtter op og indsender indsigelser – bestyrelsen opfordrer medlemmerne til at være mere aktive ift. ændringer i lokalplanen for vores område.

Der kommer nye skilte op i vores område, skilte med ”Legende børn” bliver stående. Bent har haft mange møder med kommunen vedr. skilte, da foreningen har ønsket at skilte med bl.a. max 20 km i området, dette er dog ikke bevilget.

Medlemmer opfordres til selv at kontakte politi, hvis biler holder parkeret til gene i vores område.

Referent: bente Søvind

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I TORNDAL LODSEJERFORENING SØNDAG DEN 16 JUNI  2019
Formanden bød velkommen.
Ole Strøm blev valgt som ordstyrere ,Ole  kunne konstaterer at indkaldelsen til generalforsamlingen var modtaget rettidig da han havde modtaget den første Maj
Beretning:
Formanden kunne konstatere at det var blevet meget lettere at få sendt indbydelser ud til medlemmerne da vi nu var oppe på 122 som tilmeldt på mail ,der blev opfordret til at de sidste også meldte sig til da det også var meget billiger på den måde.
Der havde været 6 møder i bestyrelsen samt en del møder i sammenslutningen.
der har været arbejdsdag hvor man har kunnet konstatere at vores koloni bliver holdt godt der er nogle steder hvor det ikke er i orden derfor har der igen været kontakt til myndigheder men der er ikke nogen hjælp at hente ,der blev opfordret til at man tænker sig om med hensyn til affald og den brand fare som er med den tørke som vi havde sidste sommer.
Kloakeringen er stor set færdig der mangles kun dem som har fået udsættelse og der er kommunen begyndt at sende brev ud om at det skal være færdig til en bestemt tid og hvis ikke er der dagbøder på 500,00 kr.
Veje og grøfter er blevet holdt og har været i en stand som bestyrelsen har været tilfreds med  ,der blev igen opfordret til at man selv lige kunne holde øje med huller i vejen ud for hvor man har hus ,samt hvis der ligger noget i grøten som hindrede  vandet i at løbe at man så lige fik det væk,men der var tak til de få som havde ordnet vejen ,der er noget til at fylde i huller både på Lonevej samt på Torndalsstrand.
Ang. Kongevejen kunne det oplyses at Kongevejen bliver lukket ved Mikkelmark og ved Nordmark og der var ikke noget at gøre  der har været dialog med kommunen samt øvrige myndigheder ,men vi vil altid kunne komme ud af både Lonevej samt Torndalsvej ,der bliver prøvet ny skiltning ved indkørslen til Torndalsvej når der er marked på Lagunen.
Der var tak til Conny og Brian for at de er klar som løber med hjertestarter.
Formanden sagde tak for det gode samarbejde som der var i bestyrelsen og tak til Katri for at hun tog sig af hjemmesiden,samt tak til Ole for at han igen i år ville være ordstyrer.
Tilslut ønskede formanden alle en god sommer.
Beretningen godkendt.
Regnskab oplæst og godkendt.
Budget oplæst og godkendt (med rettelse af en lille tællefejl)
Alle som var på valg modtog genvalg og blev valgt
Eventuelt:
Brian ville gerne der blev slået græs over mod hjertestarteren
Sten kunne fortælle at der forsøges på at lave en tur til Polen og at der ville være info. på Lagunen den 3. august
Til slut sagde formanden tak for god ro og orden og var stolt over at man kunne klare en generalforsamling på ca. 30 minutter.
På gensyn  næste år

Aflysning af generalforsamling 2020!!

Bestyrelsen i Torndal lodsejerforening har på baggrund af Corona-situationen og myndighedernes anbefaling valgt , at aflyse generalforsamlingen 2020, fordi myndighederne ikke giver tilladelse, til at større forsamlinger kan samles, uden at det medfører større restriktioner og en øget smitterisiko.

Lovgrundlaget for aflysningen af generalforsamlingen findes i lov nr. 133 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overfør bar sygdomme  paragraf 6, der bl.a. bestemmer , at der kan udstedes forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger. Dette er udmøntet bl.a. i instruks fra politiet af 18 marts 2020, der forbyder forsamlinger, hvor der er flere end 10 deltagere, se www. Politi/coronavirus.                                                                                                   

Vi ved godt, at antallet er forhøjet, men der er stadig afstandskrav som der skal overholdes.Samtidig er en stigning i smittetrykket en udfordring, da vi ikke ved noget før allersidst på sommeren.Herudover er det en større planlægning , hvordan vi får afholdt det sikkert. Bare en kaffekande er nok til , at der sker en smittespredning og pladsen til, at afholde generalforsamlingen er en udfordring, så på den baggrund aflyses Generalforsamlingen!!   

Aflysningen af generalforsamlingen har har følgende konsekvenser.-        

Nuværende bestyrelse fortsætter indtil generalforsamlingen 2021- idet de bestyrelsesmedlemmer der er på valg gerne vil genvælges.                                

Undtaget er Ruth Andersen, som kommer ekstra på valg næste                                                  - Regnskabet for 2020 , bliver vedhæftet denne meddelelse.                                                    - Bestyrelsen ville have forslået uændret kontingent – Kontingent  uændret!

Kort Info: det er bestyrelsens oplevelse, at Torndal lodsejerforenings områder generelt bliver holdt pænt af grundejerne- dog skal man huske, at det ifølge myndighedernes brandvedtægter ikke er lovligt , at have store dynger brændbart affald liggende på veje eller egen grund!-  (det skal køres væk til genbrugspladsen)                                                            

Bestyrelsen vil være obs. På ,  at veje- grøfter og div. Afløb løbende er rimeligt opdateret  - dog kan ekstreme vejrforhold som i vinter kræve større tålmodighed af grundejerne – ved voldsomme nedbørsmængder skal der selvsagt være en fornuftig tørvejrsperiode  før bestyrelsen kan iværksætte reparation af vejene !!-                       i en regnvejrsperiode vil huller der laves ,- være kørt op efter få dage- og det koster immervæk 6- 7.000 kr. hver gang. – ( men vi har lagt lager af knust asfalt ved det grønne areal v/ hjertestarteren Lonevej 13, samt i svinget på Torndalstrand- endvidere grus på Kongevejen - det ville hjælpe hvis man tog en trillebør og brugte en ½ time på, at fylde evt. huller i vejen op udfor egen grund!!- )                                 nogle gør(tak for dette! )  - men gerne flere!!-                                                             

Husk: vi har 20 km. Hastighed på vore sommerhusveje!

!- Dette fordi :

1. Vejene belastet meget ved større hastighed!- og beboerne har store støvgener!-ser du post- eller håndværksbiler køre alt for stærkt!- bed dem pænt om, at overholde hastigheden af hensyn til sikkerhed (Børn mv. tænker ikke over der kan være trafik på sommerhusvejene og kører/cykler ofte bare ud fra parcellerne!!)

 -----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bestyrelsen har haft en del møder og skriftlige dialoger med kommunen for at finde ud af hvordan generne ved de store vandmængder muligt kunne afhjælpes!!-og resultaterne af dette er:

1.Vandfyldte grunde (mest på Torndalsvej/Lonevej) har fået tilladelse til at: via relevant firma lave en boring  for at gennembryde den spagnummembram der er længere nede.- ansøgningsskema skal rekvireres -                                    

2.  Vi har  søgt om tilladelse til til, at forlænge Torndalstrandgrøften , langs stien ned til stranden- så fik vi bedre flow i afløb af overfladevandet fra både Torndal  vest og øst- men fik foreløbig kun lov til at. Rense grøften op ved stranden samt grave en rende gennem stranden til vandet. (er sket)                                                                       3. Kommunen er blevet motiveret til, at rense grøften op langs Strandvejen!- Hvad der også må afhjælpe problemer med overfladevandet!!- (er sket)                                                                            -----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Husk: ,,at meddele os  din mailadresse, - så vi kan sende al info. Til dig via denne i stedet for via breve som koster dyrt!!- dette sparer på kontingentet!!-

Forsat en god sommer til alle ønskes af:

Torndal lodsejerforenings bestyrelse

Pas stadig rigtigt godt på jer og jeres familie!!