Torndal Lodsejerforening

Referater- 2022.

Referat bestyrelsesmøde - Den 09/04-2022

Til Stede: Erland, Vagn, Leif,Katri,Bente

Afbud:Ingen

Dagsorden

1.Godkendelse af referat

2. Regnskab

3. Budget

4. Bestyrelsens forslag til ændring i vedtægterne i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlinger.

5.Privatpolitik

6. Generalforsamling

7. Veje

8.Evt.

1) Referat godkendt

2) Regnskab godkendt

3)Budget godkendt

4)Bestyrelsens forslag: fremtidige indkaldelser til generalforsamlinger sendes til medlemmer via Mail, sættes op i foreningens kasser og foreningens hjemmeside, da portoudgifterne til indkaldelser er dyre.

5) Der udeleveres ikke telefonnumre eller privatadresser til medlemmer.Såfremt et medlem har behov for kontakt til et andet medlem vil dette ske via bestyrelsen og ikke fra medlem til medlem. Skrivelse vedr. privatpolitik kan læses på foreningens hjemmeside og bestyrelsen vil ligeledes oplyse nærmere om dette til generalforsamlingen.

6) Bestyrelsen arbejder på planlæggelse af årets generalforsamling, der er endnu ikke fastsat dato og sted.

7) Der er huller i vore veje grundet regn, Leif og Vagn ser på dette.

8) Home har kontaktet bestyrelsen, da de ønsker , at sponsorere en kage til vores generalforsamling, bestyrelsen har takket ja til tilbuddet.

Bestyrelsesmøde Hos Vagn den: 05/02/-2022.

Deltagere:    Erland,Vagn,Leif og Bente.

Afbud: Katri.

Dagsorden:    

1.Godkendelse af referat.

2. Regnskab.

3. Budget.

4. Veje/grøfter.

5. Bestyrelsens arbejdsdag.

6. Træer langs Kongevejen.

7. Aalborg Kommune.

8. Evt.

1.) Referat godkendt.

2.) Udsættes til næste møde.

3.) Udsættes til næste møde, da kasseren er fraværende.

4.)Grøfterne ser fine ud østpå og rørene fungerer godt på vestsiden. Vejene ordnes når der ikke er så intens regnvejr.Vagn og Leif kontakter den entreprenør , som er billigst i forhold til arbejdet med foreningens veje!

5.) Bestyrelsen holder arbejdsdag den 09/04-2022, hvor vi går rundt i foreningens område.Hvis bestyrelsen ser noget uhensigtmæssigt kontaktes den enkelte lodsejer.

6.) Der er observeret væltede træer ved Kongevejen efter den sidste storm, dette skaber utryghed ved grundejerne. Der fjernes træer på begge sider af Kongevejen (vores stykke vej) , Vagn og Leif påtager sig opgaven med at fjerne og rydde op ved de væltede træer.

7.) Torndal Lodsejerforening er meldt ud af sammenslutningen , der skabes kontakt til andre foreninger, som ligeledes har meldt sig ud ift. hvem andre foreninger har som kontaktperson i Aalborg kommune, når foreningen eksempelvis ønsker aktindsigt i sager, som vedrører sommerhusområdet mellem Hals og Hou.

8.) Hjertestarteren har heldigvis ikke været i brug i 2021, vi har 2 hjerteløbere.

Næste bestyrelsesmøde forventes afholdt den 09/04-2022.

Har foreningens medlemmer noget, som skal drøftes på bestyrelsesmøder, kan spørgsmål sendes til bestyrelsen via forenings hjemmeside www.torndal-lodsejerforening.dk

Referat fra bestyrelsesmøde den 16/7- hos Bente Søvind.

Tilstede var : Per, Erland, Vagn , Leif, Bente.

Dagsorden:

1) Godkendelse af referat fra generalforsamling.- Referatet er godkendt.

2) Konstituering af bestyrelsen:

Formand: Vagn Graversen- Kasserer: Per Lund Larsen.- Vejformand: Erland Christensen - Sekretær: Bente Søvind - Menig medlem: Leif Olsen.-                                     Kontaktoplysninger på bestyrelsens medlemmer er opslået selvstændigt i foreningens kasser og på vores hjemmeside

3) Vedtægtændring ift. & 6: som blev godkendt ved foreningens generalforsamling tilføjes i vores vedtægter.

4) Økonomi: Per overtager regnskab m.m. fra tidligere kasserer.

5) Veje/Grøfter i vores område: Umiddelbart efter generalforsamling blev der kørt støv dæmpendende materiale på vores veje og vi afventer resultat derfra.-                                  Der er kommet henvendelse fra et medlem af foreningen med tilbagevendende problematik ift.  at køre for stærkt. Der er fortsat problemer med , at der køres for stærkt på vores veje. Bestyrelsen udarbejder et brev, som vi kan smide i den/de pågældendes postkasser. Problemet kan dog være, at det er lejere af fritidshuset, som ikke ser , hvad der er i postkassen, derfor opfordrer bestyrelsen til, at man selv tager en venlig samtale med den/de pågældende og gør opmærksom på nedsat hastighed. Et medlem har kontaktet bestyrelsen ift. at afprøve vejbump på vores veje (gratis i en prøvetid!- herefter vil der løbende være udgifter ift. vejbump!). Bestyrelsen er tidligere af Nordjyllands politi blevet gjort opmærksom på, at såfremt der sker skader på køretøjer el. lign. - kan foreningen gøres ansvarlig, hvilket vi vurderer er en for stor risiko, at tage.                                                                                                                      Der indhentes tilbud ift. rensning af grøfter incl. oprydning.                                     Henvendelse vedrørende veje og grøfter skal ske skriftligt til foreningens Vejformand,

6) Sommerbrev: Der er sendt sommerbrev ud til medlemmerne via foreningens kasser , og vores hjemmeside.

7) Evt: Henvendelser til bestyrelsen, som anmodes om, at blive drøftet på bestyrelsesmøder, skal ske skriftligt og bestyrelsen vil så vidt dette er muligt drøfte henvendelsen ved førstkommende bestyrelsesmøde efter modtagelsen .                                                    Næste bestyrelsesmøde er planlagt til den 8/10-2022. 

Referat -Bestyrelsesmøde Oktober . 2022.

Alle Mødt.

1. Godkendelse af referat: Referat godkendt.

2. Kassebeholdning: Punktet udsættes til næste bestyrelsesmøde!

3. Grøfter/Rør: Grøften renses ved Torndalsvej , rensning af rør forventes gennemført i efteråret 2022. Der undersøges om et firma kan klare både , at klippe langs grøfter og rense Grøfter/Spule rør!- Der indhentes tilbud hjem ift. grøfter og rør.- Der er beskadiget rør ved første stikvej fra stranden(Torndalstrand)under til-/frakørsel.

4 Indkomne forslag: - Der er ikke modtaget forslag!

5.Veje.

Der er en del huller i vores veje grundet meget vand!- Leif,Vagn og Per fylder huller og der skrabes veje.-jf.Aalborg Kommune så er foreningens veje privatveje og den enkelte grundejer er derfor forpligtiget til, at vedligeholde veje uden for egen matrikel og der opfordres derfor til, at foreningens lodsejere selv fylder huller(der er placeret materiale rundt omkring ved vores veje ) og ellers vedligeholder veje uden for egen matrikel!! 

6. Bank: Alle frivillige foreninger bliver centraliseret i en bank i fremtiden. Bestyrelsen er enige om, at skifte bank til Sparekassen Hals, således, at det bliver i nærområdet og ikke som nu i en bank i Aalborg.

7.Problemer med affald på P- pladsen!

Der er observeret problemer med affald uden for molokkerne på P-pladsen!! over for Lagunen. Der tages kontakt til Aalborg kommune forsyning og renovationsselskabet i samarbejde med foreningen Lyngøen med henblik på , at molokkerne tømmes oftere!

8. Eventuelt: Der sendes julebrev ud til til foreningen, disse kan bl.a. læses på foreningens hj. side og i foreningens kasser.- Foreningens medlemmer opfordres til fremadrettet , at sende mails til Bestyrelsen via foreningens hjemmeside: www.torndal-lodsejerforening.dk under punktet Kontakt Bestyrelsen ,da vi enkeltvis oplever , at modtage en del mails. Ved , at sende mails via foreningens hjemmeside , sendes mails til de rette personer. Henvendelser forventes behandlet på førstkommende bestyrelsesmøde efter modtagelse af henvendelse!

Næste bestyrelsesmøde forventes afholdt januar/februar 2023.